Aarhus slækker på parkeringskrav: Kan få betydning for ejendomsudviklere

Ejendomsudvikler vil omdanne butikscenter til knap 300 boliger og nye butikker med blot 112 parkeringspladser. Det kan skabe præcedens.

Urban Partners (dengang NREP) købte i 2016 Frydenlundcentret i Aarhus for 60 millioner kroner. Siden har selskabet arbejdet med planer om at rive det eksisterende butikscenter ned og erstatte det med et nyt byggeri med boliger, butikker og erhverv.

Projektet omfatter tre separate bebyggelser langs Viborgvej og Frydenlunds Allé. Samlet giver lokalplanen mulighed for op til 23.040 kvadratmeter byggeri med maksimalt 294 boliger og 3.000 kvadratmeter butikker.

Den største del bliver en karrébebyggelse i op til seks etager med cirka 236 lejligheder. Herudover kommer to mindre boligbyggerier med henholdsvis op til 24 og 34 boliger. Planerne omfatter også nye byrum og butikker i gadeplan, mens der etableres fælles opholdsarealer og grønne områder.

De tre byggerier placeres på hver sin del af grunden. To mindre bygninger får to til tre etager, mens den store karré får op til seks etager. Lejlighederne i karréen bliver mellem 35 og 120 kvadratmeter. Projektet omfatter desuden en parkeringskælder.

Men parkeringsforholdene er ifølge Stiften blevet et centralt stridspunkt. Lokalplanen stiller krav om blot 112 parkeringspladser til de 294 boliger. Det er færre end kommunens allerede lempelige parkeringsnorm for områder med letbane, som ville kræve 140 pladser.

Dennis Cassøe, der har sendt et kritisk høringssvar til byrådet, frygter, at beslutningen kan skabe præcedens for kommende byggerier i Aarhus. Han advarer om, at manglen på parkeringspladser kan føre til flere biler på de omkringliggende veje.

– Jeg ved godt, at det ikke er en lov, vi taler om, så det er ikke ulovligt, hvis byrådet tillader væsentligt færre parkeringspladser her. Men hvis kommunen ikke mener, at man bør leve op til sine egne regler i denne sag, hvorfor skal man så gøre det i de næste byggesager, spørger Dennis Cassøe ifølge Stiften.

Teknik og Miljø forsvarer de lave krav med områdets gode busforbindelser, bynære beliggenhed og forventninger om bedre kollektiv trafik. Hvis parkeringen alligevel bliver til gene for naboerne, kan kommunen indføre beboerparkering eller tidsbegrænsninger.

Lokalplanen har været i offentlig høring to gange. I den seneste runde modtog kommunen 41 høringssvar med blandt andet kritik af parkering, trafik, byggehøjder og indbliksgener.

Magistraten anbefalede den 27. oktober, at byrådet vedtager planen endeligt. Fire partier, SF, Liberal Alliance, Enhedslisten og Danmarksemokraterne, tog dog forbehold. Byrådet behandler sagen onsdag den 4. november.