1927 Estate har hovedkontor på Nordre Strandvej i Risskov i Aarhus. Foto: Google Maps.
1927 Estate har hovedkontor på Nordre Strandvej i Risskov i Aarhus. Foto: Google Maps.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

1927 Estate med base i Risskov i Aarhus havde i 2023/24 en omsætning på 446 millioner kroner mod 367 millioner kroner året før.

Det fremgår af årsrapporten, som i går blev offentliggjort.

Resultatet før skat lød på -7,7 millioner kroner mod -33 millioner kroner året før, mens resultatet efter skat landede på -10 millioner kroner mod -14,8 millioner kroner året før.

Forventningen var ellers et positivt resultat før skat i niveauet 10-20 millioner kroner, men efterfølgende har virksomheden blandt andet været en tur gennem mediemøllen som følge af TV-dokumentaren “Den sorte svane”.

Læs også: Politikere nedstemmer boligprojekt i Aarhus

“Resultatet er negativt påvirket af et frasalg af projektaktiviteterne i Esbjerg-området, samt en generel forlænget liggetid af igangværende projekter”, lyder det i ledelsesberetningen.

“Årets resultat er ligeledes negativt påvirket af 1927 er blevet ramt af udsendelsen Den Sorte Svane, hvilket har betyder at selskabet har måtte bruge ekstra resurser på håndtering af forholdet til samarbejdspartner og de allerede igangværende projekter”, lyder det videre.

“Et planlagt salg af et større projekt i København er udeblevet, primært som følge af en brand opstået i ejendommens parkeringskælder som nu afventer udbedring. Ledelsen har mens udbedringsarbejderne pågår, sat salgsbestræbelserne på pause og sikret en refinansiering af ejendommen”, oplyses det.

1927 Estates datterselskab TE27 blev i slutningen af december 2024 begæret konkurs. Det påvirker modervirksomheden indirekte som følge af udlån til konkursboet, oplyses det i ledelsesberetningen.

Læs også: Byggeri af over 150 boliger i Haslev sættes i gang

“Koncernen har i januar 2024 indgået aftaler med konkursboet efter TE27 ApS om overtagelse af visse aktiver samt projekter med tilknyttede fordringer og forpligtelser. Koncernens ledelse har som konsekvens af konkursen vurderet værdiansættelsen af koncernens tilgodehavender hos TE27 ApS og har under hensyntagen til den efterfølgende aftale med konkursboet vurderet, at resterende fordringer der ikke er omfattet af aftalerne nedskrives i henholdt til forventet dividendeudtalelser fra kurator”, lyder det i ledelsesberetningen.

I det kommende regnskabsår forventes et underskud på 10-20 millioner kroner.

I september 2024 stoppede Bünyamin Simsek som direktør i 1927 Estate. Han blev afløst af tidligere udviklingsdirektør og ejer Anders Horsbøl.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling