Adapteo styrker salget med ny profil

Rasmus Terkildsen skal som ny Key Account Manager være med til at udbygge Adapteos kunderelationer og understøtte virksomhedens vækst. Han kommer med erfaring fra modulbranchen, entreprenørskab og større anlægsprojekter.

Key Account Manager Rasmus Terkildsen, Adapteo Danmark. Foto: PR.
Key Account Manager Rasmus Terkildsen, Adapteo Danmark. Foto: PR.

Adapteo Danmark har ansat Rasmus Terkildsen som ny Key Account Manager, oplyses det i en pressemeddelelse.

Rasmus Terkildsen får en central rolle i virksomhedens Account Team, hvor han skal styrke kunderelationer og rådgive om løsninger i komplekse projekter.

Han er uddannet logistikøkonom og speditør og har blandt andet drevet egen virksomhed samt arbejdet med større legeplads- og anlægsprojekter. De seneste år har han opbygget erfaring fra modulbranchen, hvor han har arbejdet tæt sammen med kunder om forskellige projekter.

– Jeg er blevet helt forelsket i den her branche. Et traditionelt byggeprojekt kan nemt vare halvandet til to år eller mere. Her går der sjældent meget mere end et halvt år, før projektet står færdigt. Det går så hurtigt, og det tænder mig helt vildt, udtaler han.

I sin nye rolle skal Rasmus Terkildsen ikke blot sælge moduler, men fungere som rådgiver og bindeled mellem kunderne og de mange tekniske, praktiske og økonomiske forhold bag løsningerne.

Målet er at gøre komplekse beslutninger lettere for kunderne og finde den løsning, der passer bedst til deres behov.

Rasmus Terkildsen ser samtidig jobbet som en mulighed for at udvikle sig sammen med Adapteo, der har ambitioner om fortsat vækst som international virksomhed.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev