Adapteo udvider Camp Femern med 200 nye værelser. Foto: PR.
Adapteo udvider Camp Femern med 200 nye værelser. Foto: PR.

På Nordeuropas største byggeplads i Rødby arbejder mere end 3.500 mennesker på det enorme Femernprojekt. Mange af dem kommer fra udlandet og har brug for et sted at bo, mens de arbejder på projektet.

Det har fået Adapteo til at udvide Camp Femern med 200 nye værelser, oplyser modulbyggeren i en pressemeddelelse.

Dermed vokser den midlertidige medarbejderby yderligere i et område, hvor Rødby har omkring 2.000 indbyggere.

For Adapteo handler det dog ikke kun om at skaffe boliger til arbejderne. Virksomheden lægger også vægt på forholdet til de lokale naboer.

Annonce Annonce for arrangement hos Nohrcon

– Når vi opretter og driver en medarbejdercamp, har vi to grupper af interessenter, som vi fokuserer på, fortæller administrerende direktør Andreas Löfgren fra Adapteo.

– Først og fremmest skal vi levere gode rammer og boliger til de mennesker, der skal bo i vores moduler. De skal have en tryg og komfortabel base, der giver dem de bedste forudsætninger for at udføre deres arbejde. Den næste og lige så vigtige målgruppe er naboerne til vores camps. Vi er trods alt blot gæster, og som enhver god gæst gør vi alt, hvad vi kan, for ikke at være til gene.

Som en del af indsatsen inviterer virksomheden hvert år naboer, beboere og samarbejdspartnere til en nabodag. Senest blev der serveret kaffe, mad og mulighed for at mødes og tale sammen.

Ifølge Adapteo er den løbende dialog vigtig, fordi store medarbejdercamps kan skabe utryghed blandt lokale borgere, som frygter, at deres lokalområde forandrer sig.

Derfor opfordrer virksomheden naboerne til at tage kontakt med spørgsmål og inviterer dem indenfor på campen. Målet er at gøre det lettere for lokalbefolkningen at se, hvordan medarbejderne bor og arbejder.

Den udvidede camp bliver dermed endnu en del af den markante udvikling omkring Femernbyggeriet, hvor fabrik og arbejdshavn alene optager omkring 1,5 millioner kvadratmeter.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev