Institut for Fugtteknik har udviklet en metode, der bruger kunstig intelligens til at diagnosticere fugt i bygninger mere præcist.
Metoden kombinerer målinger af vægtprocent, termografi og analyse af salte.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Alexandra Instituttet, der har bidraget med AI-ekspertise for at automatisere processen.
Fugtproblemer påvirker i dag omkring 15 millioner europæiske husstande, og tallet forventes at stige på grund af øget nedbør og ældre kloaksystemer. Hidtil har fugtanalyser været baseret på enkel måling og erfaring, hvilket ofte fører til fejldiagnoser og dyre reparationer.
– Hidtil har fugtbekæmpelse bestået af en simpel fugtmåler, som man sætter på væggen, men man bruger ikke data til at komme meget videre i forhold til at bestemme fugtårsagen, udtaler Søren Als, administrerende direktør for og medstifter af Institut for Fugtteknik.
– Gennem vores arbejde har vi fundet ud af, hvilke tre måleinstrumenter, der er de bedste, og via den forskning, der er tilgængelig, kan vi komme frem til et mere præcist resultat.
Den nye metode gør det muligt at identificere forskellige typer fugt med høj præcision. Brugeren måler først med sensor og termisk kamera og analyserer salte i væggene. AI-modellen samler data og genererer en rapport, der giver en mere sikker diagnose.
Samarbejdet med Alexandra Instituttet har også ført til udvikling af en 3D- og AR-platform, som gør det nemmere for medarbejdere og bygherrer at forstå og håndtere komplekse fugtproblemer.
Ifølge Institut for Fugtteknik har teknologien potentiale til at hjælpe både bygningsejere, arkitekter og ingeniører. Med en stigende risiko for fugtskader bliver løsningen både omkostningseffektiv og bæredygtig.
Den største trussel mod bygningsarven er vand- og fugtproblemer, hvilket allerede rammer cirka 400.000 danske boliger. Det tal forventes at stige i takt med klimaforandringer og stigende nedbør samt en aldrende boligmasse.
Der findes ikke i dag en fælles standardmetode til at diagnosticere fugt i bygninger. Det foregår typisk manuelt og med simple måleinstrumenter samt baserer sig på subjektive vurderinger og erfaring, hvilket øger risikoen for fejldiagnose og dermed fejlbehandlinger af fugten og øgede omkostninger for bygningsejeren.
