Det danske elnet er under så stort pres, at kapaciteten flere steder næsten er brugt op.
Samtidig vokser efterspørgslen på nettilslutning hurtigere, end elnettet bliver udbygget. Det har fået regeringen og en bred kreds af partier til at indgå en aftale om en akutplan for elnettet.
Aftalen betyder, at princippet om først til mølle i praksis skal erstattes af en politisk fastlagt prioritering.
Målet er blandt andet at sikre plads til almindelige husholdninger, sundhedsvæsen, forsvar og beredskab samt projekter, der bidrager til elektrificering og den grønne omstilling.
– Situationen i vores elnet er dybt alvorlig. Pladsen i elnettet er blevet en knap ressource, og det kan bremse både elektrificeringen og den grønne omstilling, udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) i en pressemeddelelse.
– Med loven tager vi ansvar for at bruge den plads, vi har i elnettet, klogere og prioritere det, der er vigtigst for vores land. Det her er dog kun første skridt i en genopretningsplan, der handler om at prioritere, bygge, optimere og gentænke vores elnet.
Nettilslutninger skal fremover opdeles i fire kategorier. Første prioritet bliver almindeligt elforbrug, nye husholdninger og samfundskritiske funktioner. Derefter kommer blandt andet elektrificering af transport, varme og industri samt projekter inden for vedvarende energi, fangst og lagring af kulstof, brint og Power-to-X. Energilagre placeres i tredje kategori, mens visse store energiforbrugere som udgangspunkt placeres i fjerde kategori.
Det kan især få betydning for datacentre. De vil som udgangspunkt høre til i den lavest prioriterede kategori, fordi de typisk ikke er geografisk bundne og kan have et forbrugsmønster, der belaster elnettet. Datacentre, der er knyttet til samfundskritiske funktioner, kan dog placeres i den højeste kategori.
Samtidig får projekter, der belaster elnettet mindre, mulighed for at komme foran andre projekter i samme kategori. Det kan blandt andet afhænge af, om projektet accepterer begrænset adgang til elnettet, kan flytte sit forbrug til tidspunkter med ledig kapacitet eller på anden måde kan bidrage til en bedre udnyttelse af nettet.
Energinet og de lokale netselskaber skal desuden kunne afvise ansøgninger fra projekter i kategori tre og fire, hvis der ikke forventes tilstrækkelig kapacitet inden for overskuelig fremtid, og en tilslutning vil fortrænge projekter med højere prioritet eller belaste nettet uhensigtsmæssigt. Forsyningstilsynet bliver klageinstans.
Aftalen kommer efter, at Energinet i marts indførte en tre måneder lang pause for tilslutning af større kunder. I juni blev der indført en ny model, hvor store kunder behandles i puljer og efter skærpede krav til blandt andet projektets modenhed, fremdrift og netvenlighed.
Den nye prioriteringsmodel er tænkt som en akut løsning. Partierne understreger samtidig, at den ikke kan stå alene. Der skal arbejdes videre med hurtigere udbygning af eltransmissionsnettet og en kommende energiinfrastrukturplan frem mod 2035. Første større evaluering af prioriteringsmodellen skal ske senest ved udgangen af 2027.
Efter planen træder loven i kraft den 12. oktober. Bag aftalen står regeringen (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
