Almene boligorganisationer bygger 150 nye boliger i Valby

I samarbejde med blandt andet Erik Arkitekter skal almene boligorganisationer bygge 150 nye lejligheder i Kulbanekvarteret i Valby.

PAB og FA09 skal bygge 150 nye almene ungdoms- og familieboliger i Kulbanekvarteret i Valby. Illustration: Erik Arkitekter.
PAB og FA09 skal bygge 150 nye almene ungdoms- og familieboliger i Kulbanekvarteret i Valby. Illustration: Erik Arkitekter.

Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB) og boligadministratoren FA09 har indgået aftale med Ikano Bolig om at opføre 150 nye almene ungdoms- og familieboliger i Kulbanekvarteret i Valby.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Kulbanekvarteret står midt i en rivende udvikling som ny københavnsk bydel, og det er afgørende, at vi som almene boligorganisationer er med til at forme den udvikling og sikre et balanceret boligkvarter, udtaler Nikolaj Jørgensen, formand for PAB og FA09.

– Med det nye, højere rammebeløb er det igen blevet realistisk at opføre flotte og tidssvarende almene boliger – også i de større byer.

Annonce

De nye boliger skal bygges på Retortvej nær Kulbaneparken, hvor beboerne får fordelene ved kun at være 20 minutters cykeltur fra Rådhuspladsen, men stadig være tæt på byens store naturområder.

PAB og FA09 skal bygge 150 nye almene ungdoms- og familieboliger i Kulbanekvarteret i Valby. Illustration: Erik Arkitekter.
PAB og FA09 skal bygge 150 nye almene ungdoms- og familieboliger i Kulbanekvarteret i Valby. Illustration: Erik Arkitekter.

Aftalen om byggeretten er indgået mellem PAB / FA09 og Ikano Bolig.

Bygherrerådgiver er Zencon, juridisk rådgiver er NT Advokater og arkitekterne bag det foreløbige materiale er Erik Arkitekter.

FA09 er en almen boligorganisationsadministration, der blev stiftet af fem almene boligorganisationer i 2009.

Administrationsselskabet administrerer cirka 13.000 lejemål fordelt på en række boligorganisationer, kollegier, selvejende institutioner og kommunale botilbud – primært i Storkøbenhavn. Boligorganisationernes størrelse ligger på mellem 100 og 4.400 lejemål.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev