Cykelstier, vejnet og den kollektive transport i hovedstadsområdet ved at blive overbelastet. Sidste år konkluderede første del af en stor tværgående regional analyse af mobiliteten i hovedstadsområdet, at det bliver værre, hvis der ikke gøres noget for at begrænse trængslen.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
Anden del af analysen, der er lavet i et samarbejde mellem de 29 hovedstadskommuner i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden, er klar. Den peger på mulige scenarier, der kan påvirke udviklingen – og regner på effekterne både med og uden kørselsafgift.
Læs også: Borgmester vil have seks nye metrolinjer i Storkøbenhavn
Ifølge borgmester i Albertslund Kommune og formand for KKR Hovedstaden, Steen Christiansen (S), kalder udfordringerne i hovedstadsområdet på markante investeringer i infrastrukturen i hovedstadskommunerne.
– Det er vigtigt, at vi ser på løsninger på tværs af kommunerne, og hvor vi vil hen, i fællesskab. Herunder, hvor der er særligt behov for at styrke den kollektive og aktive transport, og hvor adfærdsmæssige greb kan spille en rolle. Analysen har vist os mulighederne, men hvor der skal investeres, er det vi nu skal tage hul på at finde ud af i fællesskab, udtaler Steen Christiansen.
Analysen er opdelt i to hovedscenarier, der begge er beregnet med og uden kørselsafgifter. I det første scenarie investeres der massivt i den kollektive transport, og det er særlig godt for arbejdspendlingen. For eksempel etableres der en S-togtunnel mellem Hellerup og København, flere nye metro- og BRT-linjer og et fuldt udbygget supercykelstinet.
I det andet scenarie sænkes hastigheden på bynære motorveje samt veje i byerne, supercykelstierne udbygges, og der investeres i bedre udnyttelse af nuværende infrastruktur fremfor store nyanlæg. Dermed reduceres støjen, og den aktive transport stiger.
Teknik- og miljøborgmester i København Line Barfod (EL) påpeger, at begge dele er godt for sundheden.
Læs også: Letbanen i hovedstaden bliver forsinket
– Analysen viser, at der er flere muligheder for at få gode effekter – på støj, forurening og fremkommelighed, hvor vi skaber plads på vejene til den nødvendige biltrafik som erhvervs- og varekørsel – og så har det indvirkning på vores sundhed og livskvalitet, når vi cykler og går mere i stedet for at sidde i kø i en bil. Supercykelstier har allerede vist, at det kan få mange til at cykle i stedet for at tage bilen, så det kan kun gå for langsomt med at udbygge supercykelstinetværket, udtaler Line Barfod.
Kørselsafgift kan skubbe borgere over i kollektiv transport
I scenarierne med kørselsafgifter vil antallet af ture med kollektiv transport stige med 19 procent, hvis afgiften indføres samtidig med initiativerne.
Med en kørselsafgift vil begge scenarier kunne indbringe cirka 15 milliarder kroner årligt, hvis de gennemføres. I analysen er der ikke taget stilling til, om provenuet for eksempel skal tilbageføres til bilejerne i form af lavere bilafgifter, eller om det skal tilbageføres til anlæg af ny infrastruktur i regionen.
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S), lægger vægt på, at trængselsudfordringerne kun kan løses, hvis man ser på hele hovedstadsområdet i sammenhæng.
– Hvis vi skal undgå, at borgerne kommer til at spilde enorme mængder af tid og ressourcer i lange køer på vejene, så skal vi gøre det nemmere at komme på tværs af regionen uden bil, og der er et stærkt kollektivt transportnet helt afgørende. Investerer vi i den kollektive trafik, så kan vi faktisk se, at det rykker passagerer fra bilerne over i det kollektive, udtaler regionsrådsformanden.
Læs også: Politikere afsætter 6,3 milliarder til mere metro
Han bakkes op af Karsten Längerich (V), der er næstformand i KKR Hovedstaden og borgmester i Allerød Kommune. Han mener, at indsatserne skal laves i et tæt samarbejde.
– Det er vigtigt, at vi ser på løsninger på tværs af kommunerne, og netop dét er vi gode til i KKR Hovedstaden, og vi er klar til at tage arbejdshandskerne på. Men en ting er sikkert, vi skal have staten på banen med yderligere investeringer i kollektiv transport, veje og cykelinfrastruktur i hovedstadsområdet. Der skal tænkes både i kapacitet og kvalitet, så der er et reelt alternativ til at sidde i kø i sin bil, siger Karsten Längerich.
Analysens resultater skal nu fremlægges politisk og vil indgå som en del af vidensgrundlaget i den videre proces med at udarbejde en mobilitets- og infrastrukturstrategi samt udpegelse af fælles prioriterede mobilitets- og infrastrukturprojekter for de 29 kommuner i KKR Hovedstaden.
Om analysen
Analysen af den tværgående mobilitet i hovedstadsområdet er lavet i regi af de 29 kommuner i KKR-Hovedstaden og Region Hovedstaden. Den bygger på en fælles vision, som kommunerne og Region Hovedstaden vedtog i 2023.
Første del af analysen blev præsenteret i 2024 og kortlagde store udfordringer for mobiliteten i hovedstadsområdet i de kommende år, blandt andet, at:
Det samlede antal daglige ture i hovedstadsområdet forventes at stige med 800.000 eller 8 procent fra 2025 til 2035.
Lastbiltrafikken vil stige markant. og der vil være kapacitetsudfordringer i den kollektive transport.
Særligt uden for de centrale kommuner som København og Frederiksberg vil både kollektiv transport og cykling tabe terræn til bilen.
Anden del af analysen opstiller scenarier inden for en række temaer, herunder cykelinfrastruktur, kollektiv transport og udbygning af vejnettet. Investeringerne er samlet i to hovedscenarier, og effekterne beregnes henholdsvis med og uden en kørselsafgift.
Analysen beskriver scenariernes effekt på blandt andet valg af transportmiddel, trængsel, cykeltrafik, kollektiv trafik samt CO2, luftforurening og støj.
Hovedscenarie 1 fokuserer på at løse mobilitetsudfordringerne med store investeringer blandet andet i kollektiv transport og en fuld udbygning af supercykelstinettet. Scenariet fokuserer på effektive pendlingsmuligheder.
Hovedscenarie 1 forudsætter investeringer for omkring 91 milliarder kroner.
Hovedscenarie 2 fokuserer på at udnytte den eksisterende kapacitet bedre, nedbringe trafikstøj og øge den aktive transport. Her indgår blandt andet en række indsatser med fokus på hastighedsnedsættelser på forskellige vejtyper i hovedstadsområdet, flere BRT-linjer, udbygning af supercykelstinettet og bedre cykelparkeringsmuligheder ved trafikale knudepunkter.
Hovedscenarie 2 forudsætter investeringer for omkring 14 milliarder kroner.
Vurdering af scenariernes samfundsøkonomiske effekt
Som led i analysen er der foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af scenarierne, hvor brugergevinster og eksterne effekter holdes op imod anlægs- og driftsomkostningerne. Anlægs- og driftsomkostninger er baseret på tilgængelige analyser og er forbundet med stor usikkerhed.
Oversigt over mulige indsatser
I forlængelse af scenarieanalysen er der udarbejdet et indsatskatalog med en kort beskrivelse og indledende vurderinger i forhold til den fælles vision af 33 mobilitetsindsatser, hvoraf hovedparten indgår i et eller flere af de beregnede scenarier.
Næste skridt
Hovedstadens borgmestre med flere vil sammen med regionsrådsformanden få præsenteret analysens resultater på KKR Hovedstadens møde den 3. februar. Derefter igangsættes dialogen om ønsker og perspektiver for den fremtidige mobilitet i hovedstadsområdet.
Kilde: Københavns Kommune.
