I 2010 blev den omstridte ghettoliste for første gang indført, og i 2018 blev listen med de kontroversielle kriterier vedrørende blandt andet etnicitet indført.
Metoderne til at nedbringe antallet af boligområderne har ikke været mindre kontroversielle, idet omfattende nedrivninger af boliger har været et redskab.
Men politikerne kan glæde sig over, at de forskellige tiltag i hvert fald på papiret virker.
Den seneste liste er netop offentliggjort, og antallet af parallelsamfund i Danmark falder igen, oplyser Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
Der er nu kun er fem parallelsamfund tilbage mod otte sidste år. Antallet af udsatte boligområder falder fra 12 til syv.
Tre områder udgår helt fra både listen over parallelsamfund og udsatte boligområder: Askerød i Greve, Stengårdsvej i Esbjerg og Skovvejen/Skovparken i Kolding. De opfylder ikke længere kriterierne, blandt andet fordi andelen af dømte beboere er faldet.
I Esbjerg udgår yderligere to områder – Præstebakken/Syrenparken og Hedelundgårdparken – fra listen over udsatte boligområder, hvor et højere uddannelsesniveau også spiller ind.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) glæder sig over udviklingen, men understreger, at målet stadig ligger foran:
– Min ambition er nul parallelsamfund i Danmark, så selvom jeg glæder mig over, at lovgivningen virker, så er jeg også bevidst om, at vi ikke er helt i mål endnu. Vi skal virkelig holde fast, siger hun.
– Det er vigtigt, at vi ikke vakler, og derfor vil jeg fortsat have fokus på at kommuner og boligorganisationer fortsætter med at bruge redskaberne som ligger i lovgivningen – særligt til den strategiske omdannelse, som skal sikre den forandring, der nu er sat i gang.
Listerne, der offentliggøres årligt, afgør også hvilke områder, der omfattes af omdannelses- eller forebyggelsesindsatser.
I alt 17 boligområder arbejder videre med udviklingsplaner, som blandt andet skal nedbringe andelen af almene familieboliger frem mod 2030 gennem nybyggeri, omdannelse eller nedrivning.
Kommuner og boligorganisationer er samtidig forpligtet til at bruge en række redskaber – blandt andet fleksibel udlejning og begrænsninger i kommunal anvisning – for at forebygge, at nye problemer opstår, mens områder i forebyggelseskategorien får skærpede regler for både udlejning og anvisning.
Definition af udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder
Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent, opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, defineres i lovgivningen som et omdannelsesområde. Boligområder, som udgår af denne liste, skal fortsat gennemføre udviklingsplanen, der er vedtaget.
Der er i alt 17 boligområder, som er omfattet af udviklingsplaner. Udviklingsplanerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til.
I udsatte boligområder er det obligatorisk for kommuner at indføre fleksibel udlejning, der giver fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der er begrænsninger for den kommunale boligsociale anvisning til disse boligområder.
Herudover kan strategiske nedrivninger og salg af almene boliger godkendes i udsatte boligområder. Endelig skal udsatte boligområder prioriteres i tildeling af midler fra Landsbyggefondens pulje til boligsociale indsatser.
Forebyggelsesområder
Kategorien for boligområder med behov for en forebyggende indsats, der blev indført i 2021, omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 procent (to-årigt gennemsnit).
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet (toårigt gennemsnit).
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
I forebyggelsesområderne skal der indføres fleksibel udlejning med fortrinsret til boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse, ligesom der indføres en stramning af reglerne for kommunal anvisning og det bliver muligt at godkende strategisk nedrivning for at omdanne områder.
En stramning af reglerne for kommunal anvisning betyder, at kommunerne ikke længere må anvise udlændinge, som ikke er statsborgere i Danmark eller EU, EØS og Schweiz, til forebyggelsesområder. Kommunen må heller ikke anvise personer, der har modtaget integrationsydelse i seks sammenhængende måneder, kontanthjælp i to sammenhængende år, eller har en dom, til en bolig i disse områder
Lister over udsatte boligområder, parallelsamfund og forebyggelsesområder
Liste over udsatte boligområder 2025
Liste over parallelsamfund per 1. december 2025
Liste over omdannelsesområder per 1. december 2025
Liste over forebyggelsesområder 2025
Kilde: Social- og Boligministeriet.
