Administrerende direktør i Apcoa Parking i Danmark, Michael Christensen.
Administrerende direktør i Apcoa Parking i Danmark, Michael Christensen. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Parkeringsselskabet har besluttet at gøre parkering på udvalgte parkeringsanlæg over hele landet, blandt andet i København, Aarhus og Odense, 50 procent billigere fra dags dato og i første omgang i 3 uger frem til den 15 juni 2020.

– Coronakrisen har haft uoverskuelige økonomiske konsekvenser for rigtig mange butiksejere og restauratører, som blandt andet har tabt omsætning, er brændt inde med store varelagre og har været nødt til at afskedige medarbejdere, siger administrerende direktør i Apcoa Parking i Danmark, Michael Christensen.

– Nu, hvor regeringen har givet grønt lys for næste fase af genåbningen af det danske samfund, gælder det om at få hjulene i gang hurtigst muligt. Og vi håber, at vi med tilbuddet om billig parkering på en række af vores parkeringsanlæg blandt andet i landets tre største byer kan give vores bidrag til øget omsætning i butikkerne og flere gæster på restauranterne og caféerne.

Rent praktisk udløses rabatten på 50 procent ved at indtaste koden CORONA2020 i Apcoa Flow-appen, når man hele dagen parkerer på et af de udvalgte Apcoas parkeringsanlæg blandt andet i København, Aarhus og Odense. Rabatten bliver dermed automatisk fratrukket og vil fremgå af den kvittering, man modtager efter endt parkering.

Se mere om, hvor og hvordan rabatten bruges her.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling