Fra 2023 indfases i bygningsreglementet krav til bygningers klimaaftryk. Det betyder blandt andet, at alt nybyggeri fremover skal underkastes en livscyklusvurdering, LCA, mens der samtidig trinvist indføres et loft over CO2-udledninger fra 2023 til 2029.
Det betyder også, at landets kommuner skal gennemgå og godkende omfattende klimadokumentation for alle nybyggerier. Dansk Håndværk frygter, at de ikke har afsat ressourcer til opgaven og at det derfor vil betyde yderligere forsinkelse af både byggeansøgninger og den afsluttende klimagodkendelse. Det skriver arbejdsgiverforeningen i en pressemeddelelse.
– De fleste kommuner er i forvejen langt bagefter den landsdækkende målsætning om behandlingstid for byggesager. Nu skal de samme embedsmænd løse endnu en opgave. Hvis der ikke er afsat ekstra medarbejdere, vil det uværgerligt betyde at både virksomheder og private må vente endnu længere – både før arbejdet kan gå i gang og når bygningen er færdig. I værste fald frygter vi en fordobling af ventetiderne, udtaler direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.
Efter nytår skal byggeriet indlevere klimadata for alle materialer, der indgår i et nybyggeri. Først når oplysningerne er gennemgået og godkendt af kommunen får man tilladelse til at benytte det færdige byggeri. Det betyder at antallet af sager bliver fordoblet, fordi der for hver byggeansøgning fremover også kommer en klimadokumentation, der skal behandles af kommunen, når byggeriet afsluttes, skriver Dansk Håndværk.
Arbejdsgiverorganisationen har derfor foreslået, at man laver en blød overgang for de mindre byggesager – som udgør langt hovedparten af alle ansøgninger. Her stiller de nye regler nemlig ikke krav om ændringer i materialevalget.
– Ved nybyggerier under 1.000 kvadratmeter skærpes klimakravene ikke, så man kan fortsætte med at bygge præcist som man gør i dag. Men beregningerne skal alligevel indleveres og godkendes, så kommuner, arkitekter, bygherre og håndværkere får indarbejdet de nye rutiner. Vurderingen er at man først i 2025 vil skærpe selve klimakravene for materialer i byggerier under 1.000 kvadratmeter, forklarer arbejdsgiverdirektøren.
Bør godkendes på trods af mindre fejl
For at undgå at ventetiden hos kommunerne eksploderer foreslår Dansk Håndværk, at det første halvår bliver en indkøringsperiode, hvor man vejleder byggeriet men i det store og hele godkender dokumentationen, selv om der er mindre fejl eller mangler.
– På den måde får kommunerne tid til at lære de nye processer og man undgår forsinkelser på grund af mindre fejl. Samtidigt vil håndværkerne løbende have flere og flere oplysninger, som de blot skal genbruge, fordi en stor del af komponenterne i et byggeri er gengangere fra tidligere projekter. En lempelig indkøringperiode vil derfor også hjælpe byggevirksomhederne og leverandører af materialer, mens de får alle data på plads, vurderer Morten Frihagen.
Organisationen understreger, at opfordringen om en lempelig overgang ikke er et udtryk for modvilje mod reglerne. Tværtimod er det et ønske om, at alle får de nye arbejdsrutiner indarbejdet på en måde, der hverken belaster kommuner eller byggeriet unødigt.
