Jakob Kirkegaard er uddannet arkitekt fra Københavns Kunstakademi i 2004. Foto: Dansk Boligbyg.
Jakob Kirkegaard er uddannet arkitekt fra Københavns Kunstakademi i 2004. Foto: Dansk Boligbyg.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Dansk Boligbyg oplyser, at Jakob Kirkegaard blev ansat som projektleder i virksomhedens afdeling i Roskilde.

Han er oprindeligt uddannet arkitekt fra Københavns Kunstakademi i 2004, hvorefter han kom til Hillerød Tegnestue og arbejdede som klassisk arkitekt i en række arkitektfirmaer i 14 år.

I 2018 kom han til Trio Arkitekter, hvor han fik ansvar for bygherrerådgivning og projektledelse, og i 2020 blev han bygherrerådgiver hos Dominia og var blandt andet tilknyttet en totalentreprise med renovering af 300 rækkehuse. I 2021 kom han til Juul & Nielsen rådgivende ingeniører, hvor han blev specialist indenfor tværfaglighed og grøn omstilling.

Jakob Kirkegaard er certificeret DGNB-konsulent og er ifølge Dansk Boligbyg særlig optaget af bæredygtighed.

“De mange muligheder for at optimere ressourcerne i byggeprocessen interesserer ham meget. Han har desuden et indgående kendskab til andelsboliger og har sidder i bestyrelsen for sin egen andelsboligforening i mere end 20 år”, skriver Dansk Boligbyg.

Jakob Kirkegaard bor i Hvidovre med sin kommende hustru og har fem børn i alderen et til 17 år. Han elsker klassiske biler og motorcykler og har selv en Yamaha XS 650 CC fra 1978.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling