For nylig viste en undersøgelse fra Arkitektforeningen, at hele 78 procent af medlemmerne ikke oplever, at BR18 fremmer den arkitektoniske kvalitet, men at det i stedet påvirker den arkitektoniske helhedstænkning negativt.
Den konklusion kan arkitekt Michael Lynge fra Lynge Lynge Arkitekter i nogen grad godt nikke genkendende til, lyder det i en pressemeddelelse fra Xella.
– Vi oplever bestemt også en tendens henimod, at man vælger de “sikre” standardløsninger og mister den holistiske tilgang. Selv om vi primært beskæftiger os med enfamilieshuse, der qua størrelsen endnu ikke er omfattet af klimakravene, så er vi jo begyndt at øve os i de fremtidige restriktioner, vi bliver underlagt.
Derfor valgte Lynge Lynge Arkitekter at se sig om efter byggematerialer, der kan understøtte nedbringelsen af byggeriets CO2-udledning uden at kompromittere det arkitektoniske udtryk. I den søgen fandt man porebetonblokken Energy+.
Et cirkulært materiale med 100 år på bagen
Energy+ porebetonblokken er velegnet til ydermure og er en massiv byggeblok med indervæg, isolering og facade produceret i ét materiale og støbt i én sten. Den højisolerende monolitiske blok består af kalk, sand og vand.
– Materialet er fremstillet af helt naturlige råstoffer, så på den måde kan det genanvendes i et lukket cirkulært kredsløb til nye blokke. Derfor var det også i 2011 det første byggemateriale, der opnåede en Cradle to Cradle certificering, fortæller Joakim Wandegren, bæredygtighedsansvarlig hos Xella, der blandt andet producerer Energy+.
– Vores porebetonprodukter fylder 100 i år, så der er jo bestemt tale om et godt og gennemprøvet produkt. Derfor er det også dejligt at se porebeton igen fremstå som et nyt og innovativt materiale med æstetisk potentiale ikke mindst takket være dets lave CO2-aftryk og de nye klimakrav, som vi byder velkommen.
Giver luft til designfrihed
Lynge Lynge Arkitekter er i høj grad inspireret af Jørn Utzons dogme om at bygge med lokale håndværkere, i lokal byggeskik og af lokale materialer. Det havde de således også i tankerne, da de afsøgte de forskellige materialer for produkter med en lavere klimabelastning.
– Vi har jo en stolt tradition i Danmark for at bygge med lokalt udvundne materialer som for eksempel mursten. Derfor tiltaler det os, at porebetonblokken fremstilles geografisk tæt på, så man minimerer den fragt, som jo ellers kan være den underliggende synder ved mange andre materialer. Samtidig har Energy+ et forholdsmæssigt lavt CO2-aftryk, som giver os arkitekter luft til at foretage valg i andre dele af boligen ud fra et æstetisk perspektiv, udtaler Michael Lynge.
Klassisk håndværk møder moderne byggeteknik
Lynge Lynge Arkitekter ser også et stort æstetisk potentiale i porebetonblokken. I arbejdet med blokken har de i samarbejde med en lokal murer eksperimenteret med at tilpasse med forskellige overflader med læsket kalkpuds samt tilskære den i forskellige formater. Dermed kan man med få enkle greb ændre væggens æstetiske udtryk radikalt, fortæller Michael Lynge.
– Porebeton er jo et smukt byggemateriale i sig selv, der ikke behøver blive pakket ind. Dog har vi leget med den læskede kalkpuds, der kan gå ind og skabe nogle imponerende effekter i tekstur og farve. Og når vi bruger kalk til overfladen, så går vi heller ikke ind og kompromitterer cirkulariteten i produktet. Samtidig er det virkelig enkelt at arbejde med blokkene og skære i dem, det har været lidt som at lege med byggeklodser.
