Den 1. januar overtog arkitekt og partner Glen Elmbæk posten som administrerende direktør for Arkitema, men efter ni måneder takker han af.
Ifølge et opslag på LinkedIn, har han nu besluttet at søge nye udfordringer.
I alt har han været en del af Arkitema i 23, som i 2018 blev opkøbt af Cowi.
“Jeg plejer at joke med, at jeg er født og opvokset i Arkitema – og det er naturligvis ikke helt rigtigt – men det er i hvert fald rigtigt, at Arkitema har defineret hele mit arbejdsliv og været en fremragende arbejdsplads. Det har været en fornøjelse at arbejde med de mest fantastiske, kreative og dygtige kolleger og kunder om spændende og ambitiøse opgaver”, skriver Glen Elmbæk.
Læs også: Arkitema åbner kontor i Island
Hvad fremtiden byder på, vides ikke.
“Jeg brænder for arkitektfaget og udvikling- og ledelse af tegnestuemiljøet, så mon ikke rejsen skal fortsætte i dette regi”, skriver Glen Elmbæk i opslaget.
Arkitema oplevede i 2023 en tilbagegang i omsætningen, hvilket dog var i overensstemmelse med forventningerne. Omsætningen blev på i 2023 på 627 millioner kroner, mens resultatet før skat lød på -31 millioner og efter skat på -29,8 millioner kroner.