Takket være ildsjæle i ejerforeningen EF Amalievej 21‐23 og H.C. Ørsteds Vej 23 og en tro på deres bygnings grundlæggende kvaliteter står ejendommen på Frederiksberg knivskarp, selvom den har 113 år på bagen. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Gaihede, ingeniører & arkitekter, som har holdt hånd i hanke med renoveringen.
Den unikke arkitektur skabt i røde teglmursten, sirlige ornamenter i pudset og krummelurer i smedejernet på altanerne er renoveret, så den giver både beboere og forbipasserende oplevelsen af den oprindelige fremtræden, lyder det fra rådgivningsvirksomheden.
– Vores ejendom er meget mere end tag over hovedet. Den er rammen for vores liv, og så er den et arkitektonisk værk. Bygningen er til låns hos os i en tid, og så skal vi aflevere den videre til de næste beboere i en ordentlig og vedholdt tilstand, siger Mette Mosegaard, som har boet i ejendommen i 22 år og er med i bestyrelsen i ejerforeningen.
Hun og ejendommens bestyrelse har arbejdet tæt sammen med Gaihede i forbindelse med den gennemgribende renovering af ejendommen.
Det er projektleder og arkitekt Mette Gammelby Kruse fra Gaihede, der har stået i spidsen for renoveringen. Det var en opgave lidt ud over det sædvanlige, fordi der er tale om en ganske særlig ejendom, lyder det fra arkitekten.
– Den er tegnet af arkitekten Peter Nicolai Hansen, som blandt andet har været med til at skabe Hotel D’Angleterre, som den ser ud i dag. Hans ejendom her på Amalievej er en markant og velproportioneret bygning i gode materialer med mange særlige elementer som udsmykninger/mønstre under de fine karnapper, de smukke jerngitre på altanerne og så er der også de sirlige dyre- og blomsterfigurer i pudsen. Det er en meget vellykket bygning, der kan noget helt særligt, siger Mette Gammelby Kruse.
Høj bevaringsværdi
Ejendommen er da også anerkendt. Den har en høj bevaringsværdi i kategorien 2 i SAVE-registret. I Frederiksberg Kommune anses bygninger med SAVE-værdierne 1-4 i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse som fremtrædende eksempler inden for deres slags.
Og det må man sige, at bygningen, der rummer ejerforeningen EF Amalievej 21‐23 og H.C. Ørsteds Vej 23, lever op til.
Det optager også mange af ejerne i ejendommen. Der er bred opbakning til bestyrelsens indstillinger, når der skal renoveres.
Den store motor bag det er Mette Mosegaard fra bestyrelsen. Hun er selv uddannet industriel designer på Arkitektskolen i Aarhus.
– Der er selvfølgelig forskellige grader af engagement og passion omkring bygningen og dens historie, men i bestyrelsen og på vores generalforsamlinger er der stor forståelse for det vigtige i ikke at gå på kompromis med bygningens oprindelige udsende og historie, fortæller Mette.
Vi skal passe på byens sjæl
Ejendommen rummer 31 lejligheder og i stueetagen et par butikker og en café. Ifølge Gaihede er det ikke alle ældre ejendomme i bydelen, der løbende har prioriteret renoveringer i den kvalitet.
Mange af bygningerne ser lidt trætte ud og er igennem tiden blevet renoveret efter forskellige mode- og prisluner blandt andet i forhold til vinduesvalg og facaderenoveringer.
Her skiller ejendommen på hjørnet af Amalievej sig markant ud. Ejerforeningen er i i samråd med rådgiveren gået hele vejen i forhold til den oprindelige bygning. Og det ses.
– Vi kan være stolte over vores ejendom. Jeg tror på, at det både er vigtig for os, der bor her, men også for hele nærmiljøet. Og det er positivt, at Frederiksberg Kommune også går op i det og passer på kommunens ejendomme, siger Mette Mosegaard.
Projektleder og arkitekt, Mette Gammelby Kruse, fra Gaihede er enig:
– Det er selvfølgelig vigtigt, at beboerne selv vælger den type renovering, de vil have, og som de har råd til. Men det er også et spørgsmål om prioritering og om myndighedskrav. Det er positivt for os alle, at der er nogle myndigheder, der ser byens ejendomme i en større sammenhæng og i længere tidsperspektiv og passer på helheden i forhold til æstetik og miljø. Det kan hurtigt blive glemt i en ”her og nu”-beslutning ved renovering, og det er trist. Det kan ende med, at vi kommer til at bo og leve i en by uden den kvalitet og soliditet, de ældre ejendomme oprindeligt er født med. Det er ikke godt for os eller for de kommende generationer. Vi skal passe på byens sjæl.
