Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten med en ny cargo-terminal. Illustration: Billund Lufthavn.
Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten med en ny cargo-terminal. Illustration: Billund Lufthavn.

Billund Lufthavn og HT Transport investerer 80 millioner kroner i en ny cargo-terminal, der skal øge kapaciteten for luftfragt i Billund.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

Byggeriet går i gang i foråret 2026 og placeres i forlængelse af lufthavnens eksisterende fragtfaciliteter, hvor HT Transport fremover får sin base.

Investeringen kommer efter endnu et stærkt år for luftfragten, som for andet år i træk har ligget tæt på 90.000 tons.

HT Transport, som er familieejet og har rødder tilbage til 1973, har hovedsæde i Billund og arbejder med vejtransport og logistik.

– Vi er vokset op med Billund. Når fragten vokser, skal faciliteterne følge med. Det nye byggeri giver et bedre flow, kortere håndteringstid og en mere robust drift – til gavn for speditører, afskibere og hele værdikæden, udtaler Jørgen Poulsen, bestyrelsesformand i HT Transport.

De nye faciliteter skal gøre overgangen mellem lastbil og fly hurtigere og mere effektiv og dermed styrke Billund Lufthavns position som et af Nordeuropas vigtigste centre for luftfragt.

Det nye byggeri etableres på et grundareal på 26.000 en cross-docking-terminal og langgodshal med sikret lager på 9.800 kvadratmeter samt 800 kvadratmeter administration i flere etager.

Der etableres 54 lastbilramper i et cross-docking set-up med mulighed for let adgang til og fra cargofly. Samtidig forbedres vejadgangen til området, hvilket reducerer den tunge trafik gennem Billund by.

Tilmeld Nyhedsbrev