Hvad søger danskerne efter, når de er på udkig efter et nyt hjem?
Boliga har endnu en gang analyseret de mest benyttede søgeord i fritekstsøgningen på Boliga.dk, og resultaterne for 2024 viser, hvilke boligfunktioner og boligdrømme, der optager danskerne mest.
Altan topper igen
Med 1.353.830 søgninger fastholder “altan” sin førsteplads som det mest populære søgeord på Boliga.dk. Det er klart det mest benyttede søgeord blandt boligsøgende i 2024, ligesom det også var tilfældet året før.
Ændringer fra 2023 til 2024
Sammenlignet med 2023 er der nogle forskelle i placeringerne og søgetallene for de mest populære søgeord.
“Garage” har rykket sig op fra 6. til 5. pladsen, og “have” har set en betydelig stigning fra 10. til 8. pladsen, hvilket indikerer en øget interesse for udearealer.
Omvendt er “uden bopælspligt” faldet fra 8. til 10. pladsen, og “skov” forbliver på 9. pladsen.