Partierne bag budgettet i Københavns Kommune er blevet enige om årets økonomiske aftale, den såkaldte overførselssag, hvor ubrugte midler fra sidste år fordeles.
Aftalen har særligt fokus på at afhjælpe boligpresset i hovedstaden, skriver kommunen i en pressemeddelse.
Der afsættes knap 82 millioner kroner til en samlet boligpakke, som skal gøre det lettere og hurtigere at bygge nye boliger. Målet er at øge udbuddet forskellige boligtyper, så flere får mulighed for at bo i byen.
– Vi sikrer, at der kan komme flere andelsboliger, og at der kan bygges flere almene boliger og ejerboliger. For der er virkelig brug for, at vi får bygget flere boliger af alle typer, udtaler Københavns overborgmester Sisse Marie Welling (SF).
En central del af aftalen er at styrke arbejdet med lokalplaner og byggesager. Kommunen vil nedbringe sagsbehandlingstiden, som i dag ofte forsinker nye projekter. Hurtigere processer skal gøre det mere attraktivt at udvikle nye boligprojekter og samtidig øge tempoet i byggeriet.
– Priserne på ejerlejligheder i København er mere end fordoblet de seneste 10 år. Det skyldes især, at vi har bygget alt for få boliger til de mange, der ønsker at bo her. Samtidig bremses nyt byggeri af lange sagsbehandlingstider, unødige administrative forsinkelser og restriktive lokalplaner, udtaler Alexander Ryle (LA).
Aftalen åbner også for flere andelsboliger, blandt andet ved at hjælpe lejere med at overtage deres ejendomme. Samtidig forventer partierne, at 4.000 planlagte almene boliger kan realiseres hurtigere, hvis statslige regler ændres.
Derudover oprettes en ny boligpatrulje, som fra næste år skal føre tilsyn med korttidsudlejning. Initiativet skal sikre, at boliger i højere grad bruges til fast beboelse frem for midlertidig udlejning.
Med boligpakken forsøger partierne at imødekomme en stigende efterspørgsel og dæmpe prispresset på boligmarkedet. Ambitionen er at skabe en mere balanceret boligudvikling, hvor der både er plads til familier, studerende og almindelige lønmodtagere i København.
