Tilbage i 2011 viste en analyse, at kommunalreformen fra 2007 havde ført til markante besparelser på administrationsomkostningerne i de sammenlagt kommuner, mens udgifterne i de 29 kommuner, der ikke blev sammenlagt, fortsat voksede.
Til gengæld har reformen haft andre konsekvenser for borgerne i de sammenlagte kommuner, fremgår det ifølge en pressemeddelelse fra Copenhagen Business School (CBS) i et nyt studie.
I de områder, der mistede deres rådhus, er hvert sjette job i den private sektor forsvundet, hver femte lærerstilling er nedlagt, og antallet af offentlige administrative stillinger er halveret. Desuden er boligpriserne faldet med 16 procent.
– Ideen med reformen var, at vi skulle samle de offentlige administrative opgaver og opnå nogle stordriftsfordele. Men det var en fejl at tro, at borgerne ville blive boende, udtaler økonom og lektor Ismir Mulalic fra CBS, som sammen med to kolleger står bag det nye studie.
– Når der bliver længere til skole, læge og job, flytter folk. Og det bliver en domino-effekt. Så reformen har bidraget til udkantsdanmark og til den stigende urbanisering.
Færre børn og lavere boligpriser
I områderne, hvor rådhuset er forsvundet, er faldt antallet af personer i den erhvervsaktive alder over en 10-årig periode med 4 procent og børnetallet med 13 procent.
For dem, der blev boende, steg afstanden til arbejdet, mens værdien af deres hus til gengæld faldt med 16 procent.
Og når der kom nye tilflyttere, havde de ofte lavere uddannelse og indkomst, og den samlede socioøkonomiske profil ændrede sig. Hvilket har betydning for både skatteindtægter og lokalt engagement.
Siden reformen er kommuner som Esbjerg, Aalborg, Viborg, Aarhus, Odense og København vokset. Det samme er nærkommunerne til de største byer. Mens kommuner som Langeland, Lolland, Lemvig og Frederikshavn generelt har mistet beboere.
– På den ene side har vi gennemført en reform, som har været med til at forøge udvandringen fra mindre byer. Samtidigt bruger vi mange penge på at forsøge at bringe Danmark i balance. Alene udflytningen af arbejdspladser har kostet milliarder. Det virker selvmodsigende, udtaler Ismir Mulalic.
