Herlev Kommune har taget et afgørende skridt mod at få et helt nyt plejehjem. Kommunalbestyrelsen har nemlig godkendt både aftalegrundlaget og den såkaldte Skema A for byggeriet af Plejecenter Hammergården på Persillehaven 42 i Hjortespring.
På kommunalbestyrelsesmødet den 28. august betegnede Herlevs borgmester Marco Damgaard (S) beslutningen som “historisk”, og han glæder sig ligeledes i en pressemeddelelse.
– Da jeg tiltrådte som borgmester i januar i år, var en af mine vigtigste opgaver at finde en holdbar løsning for Hammergården. Det er vi lykkes med, fordi vi har trukket på de stærke kræfter i den almene boligsektor og fastholdt samarbejdet med PensionDanmark, udtaler borgmesteren.
– Jeg er stolt af den løsning, vi har fundet, og jeg tror på, at det bliver rigtig godt for fremtidens ældrepleje i Herlev.
En ny model er bragt i spil
Planen om Plejecenter Hammergården er blevet til i et tæt samarbejde mellem Herlev Kommune, Herlev Boligselskab og administrationsselskabet KAB.
Oprindeligt var det tænkt, at pensionsselskabet PensionDanmark skulle stå for byggeriet, men efter en politisk beslutning i maj 2025 gennemføres projektet i stedet som et alment byggeri.
Kommunen sælger derfor en del af lokalplanområdet til Herlev Boligselskab, som bliver bygherre. Til gengæld indgår kommunen en række aftaler om samarbejde, leje af servicearealer samt en betinget købsaftale, der sikrer de nødvendige rammer for byggeriet.
Det samlede projekt er beregnet til at koste godt 503 millioner kroner. For Herlev Kommune betyder det, at der skal betales et grundkapitalindskud på lidt over 50 millioner kroner. Samtidig skal kommunen deponere værdien af servicearealerne – et beløb på omkring 337 millioner kroner. Beløbet bindes i kommunens økonomi, men frigives gradvist over 25 år.
For at understøtte processen har kommunalbestyrelsen desuden afsat tre millioner kroner til rådgivning og bistand undervejs.
Projektet omfatter opførelse af 216 plejeboliger med et samlet areal på 14.150 kvadratmeter fordelt på fire etager i tre bygninger som kædes sammen via gangbroer på første sal samt servicearealer i stueetagen og i kælderniveau.
Plejeboligerne bliver selvstændige boliger med et areal på 66 kvadratmeter med tekøkken, bad og toilet. Den foreløbige beregnede gennemsnitlige årlige leje udgør 1.620 kroner per kvadratmeter eksklusive eget forbrug, svarende til en månedlig leje på 8.920 kroner.
Plejecenteret får også knap 9.850 kvadratmeter servicearealer. Her skal der være personalefaciliteter, aktivitetsrum og andre funktioner, som gør hverdagen lettere både for beboere og ansatte.
Kommunen indgår en lejeaftale med Herlev Boligselskab og KAB om disse arealer. Lejen er uopsigelig i 32 år og forventes at ligge på omkring 2.667 kroner per kvadratmeter om året.
Yderligere 125 boliger, men servitut spøger

Ifølge den foreløbige tidsplan begynder byggeriet i marts 2027, og de første beboere kan flytte ind i sensommeren 2029.
– Det er tiltrængt for beboerne og pårørende at få noget afklaring om et projekt, som vi har snakket om i lang tid, udtaler formand for Sundheds- og Voksenudvalget Gitte Friberg Bomholdt (S).
– Jeg er glad for, at vi nu har en køreplan og en tidsplan at forholde os til. Det er et vigtigt skridt på vejen mod at få realiseret projektet.
Når plejecenteret står færdigt, vil det erstatte flere af kommunens nuværende plejecentre, blandt andet Lille Birkholm og Herlevgaard. Samtidig skal der findes en ny anvendelse til Lærkegaard Center.
Plejecenter Hammergården bliver en vigtig del af udviklingen i lokalplan 126. Området er delt op i seks delområder, hvor Hammergården placeres i delområde A og en del af delområde E. Andre dele af området er reserveret til 125 familie- og seniorboliger eller såkaldt 50+-boliger.
Der er dog fortsat nogle forhold, der skal afklares. Herlev Kommune er i øjeblikket i dialog med Københavns Kommune om en servitut fra den 19. september 1961 på den oprindelige matrikel.
Servitutten siger, at grunden kun må bruges til skole med sportsplads eller andre offentlige formål. Københavns Kommune mener, at de har ret til at kræve en ekstra betaling, hvis grunden bruges til noget andet end det, der var aftalt ved det oprindelige salg.
Bech-Bruun og forvaltningen i Herlev Kommune er i gang med at undersøge sagen nærmere, og der har bedt Københavns Kommune om at sende dokumentation, som viser, hvorfor de mener, at der skal betales en tillægskøbesum.























