Københavns Kommune har siden 2013 stillet krav om, at der i det almene nybyggeri indarbejdes billige boliger, der kan anvises til blandt andet hjemløse.
Typisk ender de billige boliger dog med slet ikke at være så billige endda. Det er simpelthen for dyrt at bygge.
En ny analyse desuden på, at de gældende økonomiske støttemuligheder til boligerne og målgruppen ikke er tilstrækkelige.
Det skriver økonomiforvaltningen i Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
Ifølge forvaltningen er vilkårene i København er markant anderledes end landets øvrige kommuner. Kommunen har et forholdsvist stort antal hjemløse, og boligpriserne er generelt langt højere.
Der er omkring 6.000 mennesker er hjemløse i Danmark, hvoraf omkring en fjerdedel hører hjemme i København, lyder det fra kommunen.
– Hvis vi for alvor skal sikre, at flere hjemløse får eget tag over hovedet, er der brug for, at staten ændrer de sociale støttemuligheder til hjemløses boligsituation, så de passer i en københavnsk kontekst, hvor huslejen er højere end resten af landet, udtaler overborgmester Lars Weiss (S).
I analysen defineres en billig familiebolig defineres som en bolig med en husleje på maksimalt 5.000 kroner per måned eksklusive forbrug eller en ungdomsbolig med en husleje på maksimalt 3.000 kroner per måned eksklusive forbrug.
I Københavns Kommune er der cirka 52.000 almene familieboliger, hvor omkring 18.000 har en husleje eksklusive forbrug, der ligger under 5.000 kroner per måned. Af disse 18.000 boliger bliver omkring 1.900 boliger ledige for udlejning årligt.
– Vi skal sikre, at der er plads til alle i København også til dem, der har allermindst. Derfor er det helt nødvendigt at få kigget på de økonomiske støttemuligheder, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) påpeger, at der ikke kan opdrives nok billige boliger, som alle værktøjer i hjemløsereformen tages i brug.
– Analysen peger på nogle meget klare løsninger på problemet, som regeringen bør gøre til virkelighed med det samme. I København burde vi for eksempel have mulighed for at give et storbytillæg til boligydelsen eller et højere huslejetilskud til hjemløse, for boligpriserne er langt højere i hovedstaden end i andre kommuner. Og det skal den nationale lovgivning selvfølgelig afspejle, udtaler socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL).
Analysens overordnede konklusion er, at byggeriet i sig selv ikke kan gøres tilstrækkeligt billigt til hjemløses behov inden for de gældende rammevilkår for byggeriet og de sociale støttemuligheder. Det er derfor nødvendigt at kigge på at regulere rammevilkårene og støttemulighederne, lyder det i analysen.
I København er 148 borgere siden 2022 blevet anvist en bolig med midlertidigt statsligt huslejetilskud – borgere, som ellers ville have ventet længere på en betalbar bolig. Men muligheden eksisterer ikke længere, og de midler, der er afsat kan kun anvendes indtil udgangen af 2025.
Analysen konkluderer dog, at puljen vil kunne hjælpe langt flere mennesker i København, hvis ordningen forlænges eller gøres varig. Analysen peger også på, at det permanente statslige huslejetilskud er for lavt til, at det i København kan få huslejen langt nok ned til, at hjemløse kan være med – noget Københavns Kommune allerede gjorde opmærksom på, da regeringen oprettede puljerne.
Derfor foreslår de tre borgmestre, at de statslige puljer til midlertidig og permanent huslejenedsættelse i almene boliger bliver gjort varige og større, så mennesker i hjemløshed fortsat kan få hjælp til huslejen. Forslagene kan finansieres gennem Nybyggerifonden og vil derfor ikke kræve, at der afsættes nye midler, men blot at reglerne ændres for de midler, der allerede er afsat, lyder det i pressemeddelelsen.
Ifølge forvaltningen har der desuden været bekymring i en del boligafdelinger for at anvende ordningen for permanent huslejetilskud, fordi der gives tilskud til specifikke boliger i en bebyggelse. Det medvirker, at det altid er de samme boliger, der anvises til, og det kan give udfordringer i opgangen. Derfor foreslås en løsning, hvor det i stedet er en andel af boligerne i en bestemt bebyggelse, der etableres med nedsat husleje, så det ikke altid er de samme boliger, der anvendes til kommunal anvisning.
Forslagene kræver en ændring af de statslige regler på området, og derfor vil forvaltningerne nu gå i dialog med staten om anbefalingerne.
Om analysen
- Økonomiforvaltningen har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen udført en analyse af aktuelle barrierer, der forhindrer opførelsen af billige boliger i København for kommunens boligsociale anvisning, herunder mennesker i hjemløshed.
- Konklusionen på analysen er, at der ikke inden for de gældende rammevilkår kan etableres tilstrækkeligt billige boliger til en husleje, som målgruppen kan betale. Det er derfor begrænset, hvor meget kommunen og boligsektoren selv kan gøre. Analysen kommer med en række anbefalinger til ændringer i vilkårene.
- Udover anbefalingerne til tilpasning af det permanente og midlertidige huslejetilskud, peger analysen på, at der er et potentiale i at give mulighed for, at kommunerne kan yde udslusningstilskud til unge (tilskud til huslejen til udsatte borgere, som er i eller i risiko for hjemløshed), også selvom kommunen ikke vurderer, at den unge vil kunne betale den højere husleje inden for fem år. Udfordringen ved det kommunale udslusningstilskud i dag, er nemlig, at det kun må gives, hvis kommunen vurderer, at borgeren selv bliver i stand til at betale den fulde husleje inden for en femårig periode. Det kan forvaltningen ikke for langt de fleste borgere i målgruppen.
Kilde: Københavns Kommune.
