DSB's kommende værksted i Logistikparken i Brabrand er tegnet af Gottlieb Paludan Architects og Rambøll.
DSB's kommende værksted i Logistikparken i Brabrand er tegnet af Gottlieb Paludan Architects og Rambøll.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

DSB etablerer nyt værksted i Logistikparken Brabrand til 1,3 milliarder kroner. Som underleverandør til M. J. Eriksson skal Bravida stå for udførelsen af kørestrøm, elforsyning og belysning i udendørsområderne. Projektet har opstart i midten af 2023 og den samlede ordresum beløber sig til næsten 114 millioner kroner, skriver Bravida i en pressemeddelelsen

Bravida forventer at beskæftige i omegnen af 10 montører og specialister samt to funktionærer i udførelsesperioden, som forventes afsluttet ved udgangen af 2025.

– Vi er stolte af at være en del af projektet, hvor bæredygtighed er i højeste fokus i udførelsen af værkstederne. Det er en stor og meget spændende opgave for Bravida og er resultatet af et langt tilbudsarbejde som sikrer, at Bravida Baneteknik og Infrastruktur bliver en seriøs markedsleder, siger Johnny Hey, administrerende direktør hos Bravida Danmark.

Bravida er underentreprenør til M. J. Eriksson, som i samarbejde med MT Højgaard har vundet det store udbud vedrørende nye værksteder til de nye elektriske tog.

Det 20.000 kvadratmeter store værksted, der er designet af Gottlieb Paludan Architects og Rambøll, skal benyttes til vedligehold af DSB’s kommende IC5-tog, sammen med værkstedet på Godsbanen i København, som MT Højgaard Danmark også opfører. De to lokaliteter vil være de primære lokaliteter for vedligehold af IC5-togene i fremtiden.

I forbindelse med transformationen fra brug af ældre dieseltog til elektrisk materiel ombygger DSB deres værksteder til at vedligeholde og reparere den nye flåde, og ønsket er at byggeriet opnår DGNB Guld.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling