Administrerende direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt.
Administrerende direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

SMVdanmark er godt tilfreds med forlængelsen og udvidelsen af hjælpepakkerne til erhvervslivet, som Finansminiser Nicolai Wammen tidligere har offentliggjort.

– Vi er meget glade for at et bredt politisk flertal har valgt at forlænge og udvide hjælpepakkerne til de mange virksomheder, der lige nu er i en dyb krise som følge af coronapandemien. For selvom vi nu kan begynde at åbne op i de liberale erhverv, så er krisen desværre langt fra ovre for de mange virksomheder, der kun kan køre halv kraft eller mindre, siger Jakob Brandt i en pressemeddelelse.

– Vi er særligt glade for tre ting i dagens aftale. For det første at vækstiværksætterne nu får en håndsrækning. Udbetalingen af skattekreditter fremrykkes til juni og private investeringer geares 3:1. Derudover gives ved ekstraordinære store underskud i 2019 mulighed for et andet basisår som beregingsgrundlag for hjælp, siger Jakob Brandt

– Det andet er, at man har besluttet at sætte kravet til faste udgifter ned fra 25.000 til 12.500 kroner over en tre måneders periode. Det har vi bedt om længe, da vi kunne se at mange helt små virksomheder, der, selvom de ikke har store udgifter, stadig har mistet meget indtjening og har regninger at betale, påpeger han.

– Som det tredje er vi rigtig glade for, at selvstændige med op til 25 medarbejdere nu også er omfattet af ordningen, for de har væet lige så konkurstruede, som de selvstændige med op til 10 medarbejdere, som har været grænsen indtil nu. Det har vi flere gange påpeget.

– Når det er sagt, så ønsker vi fortsat mere fleksibilitet i lønkompensationsordningen, så hjemsendte medarbejdere kan arbejde for den lønandel ejeren betaler. Det er i mange tilfælde vigtigt at holde et vist aktivitetsniveau i virksomheden, så den ikke skal starte fra bunden, når vi kommer ud på den anden side.

– En anden ting er at kompensationen for selvstændige bør sidestilles med den lønmodtagerne får. Hvorfor skal de kun have op til 23.000 kroner og ikke 30.000 kroner, som deres hjemsendte medarbejdere får. Det er være en rigtig godt at få det med i næste justering.

– At hjælpepakkerne kun forlænges en måned, må vi tage med. Hvis vi kan begynde at åbne kan det vise sig at være okay, men derfor må vi ikke glemme dem, der normalt ville have haft deres indtægt over sommeren, slutter Jakob Brandt.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling