Building Green Aarhus vender tilbage i 2025 med et tema, der taler direkte ind i tidens mest presserende udfordring: “Planeten venter ikke på os”.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse
Building Green Aarhus vil således danner ramme om af konkrete eksempler og “best practices” inden for bæredygtighed i byggeriet.
Programmet vil i højere grad end tidligere byde på løsninger, der allerede virker i praksis, lyder det fra organisationen. Målet er at inspirere og klæde branchen på til arbejdet med tilpasning af bygningsmassen til fremtidens vejr.
– Det er ikke længere nok at tale om ambitioner – vi skal handle nu og vise, hvordan konkrete løsninger og best practices kan skabe reel forandring. Som altid er Building Green Aarhus forankret i et regionalt fokus på cases vest for Storebælt, hvor deltagerne kan netværke og udveksle viden med kolleger, der står med lignende udfordringer, udtaler Sarah Elhauge, direktør for Building Green.
Lise Lyngfelt Molander er forretningschef for bæredygtighed hos Spangenberg & Madsen og moderator på hovedscenen på Building Green Aarhus.
– Jeg synes, Building Green har ramt hovedet på sømmet med temaet. Naturen går sin gang og er ligeglad med, hvor mange konferencer vi afholder, eller hvor mange pilotprojekter vi starter. Den reagerer på den påvirkning, den får i den virkelige verden, udtaler Lise Lyngfelt Molander.
– Vi har tidligere vist, at vi som civilisation kan handle og ændre kurs, som da vi standsede hullerne i ozonlaget. Men udfordringerne, vi står over for nu, kræver endnu større og hurtigere omstilling.
Konkrete løsninger til bæredygtighed i byggeriet
Et særligt fokusområde på årets Building Green Aarhus er muligheden for at skabe mere bæredygtige projekter i samspil med naturen, hvor biodiversitet får gode vilkår for at stå i fuldt flor.
– Når vi bygger projekter, der er omkranset af mere natur, har vi også mulighed for at opnå en større positiv påvirkning på biodiversiteten. Men det kræver dog, at vi gør det rigtigt, siger Lise Lyngfelt Molander.
Byggeriet er en af de brancher med størst potentiel indflydelse på både klima og biodiversitet. På Building Green Aarhus vil der blive præsenteret en række eksempler og projekter, der viser, hvordan vi kan bygge med større omtanke for klima og miljø.
Og vi har travlt, understreger Lise Lyngfelt Molander.
– Alt efter hvilke forskere man spørger, har vi måske fem til ti år tilbage med de nuværende udledninger, før vi når et tipping point. Det er naturvidenskab – vi kan ikke bare forhøje budgettet og regne med at løse problemet senere, som nogle i byggeriet er vant til, siger hun.
Building Green Aarhus løber af stablen den 9.-10. april i Aarhus Congress Center.