Coop og Bangs Gård nu i gang med at omdanner Sædding Center til Sædding Havpark med nye boliger, butikker og et bydelscenter.
Coop og Bangs Gård nu i gang med at omdanner Sædding Center til Sædding Havpark med nye boliger, butikker og et bydelscenter.

Efter flere års planlægning går Coop Danmark og Bangs Gård nu i gang med at omdanne det næsten 50 år gamle Sædding Center i Esbjerg til en ny bydel med boliger og butikker under navnet Sædding Havpark.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Projektet omfatter både et nyt bydelscenter og et boligområde, som skal erstatte det nuværende center, der i mange år har haft mange tomme lejemål.

De to virksomheder har dannet et fælles udviklingsselskab, som står bag projektet, og Esbjerg Kommune er nu blevet bedt om at udarbejde en ny lokalplan for området.

Den politiske behandling af planen forventes at begynde i starten af februar 2026, og hele lokalplanprocessen ventes at tage omkring 10-12 måneder.

Den nye bydel opdeles i fire kvarterer med både boliger og butikker. Bydelscentret kommer til at rumme en dagligvarebutik, udvalgsvarebutikker, parkeringsanlæg samt et tankanlæg med ladestandere og vaskehal.

Boligerne får en samlet størrelse på omkring 20.000 kvadratmeter og bliver opført i forskellige typer og højder for at skabe en blandet beboersammensætning.

Udviklingen sker i etaper. Først opføres det nye butikshus, mens det nuværende center fortsat holdes i drift.

Når de nye butikker åbner, forventeligt i 2028, bliver det gamle center revet ned, og de første boliger ventes at stå klar samme år.

Sædding Center åbnede i 1977 som Esbjergs første indkøbscenter.

Tilmeld Nyhedsbrev