By & Havn. Foto: Dansk Byudvikling.
By & Havn. Foto: Dansk Byudvikling.

By & Havn har for første gang siden stiftelsen i 2007 opnået en positiv egenkapital. Det fremgår af selskabets årsrapport for 2025, hvor egenkapitalen er opgjort til 747 millioner kroner.

Det oplyser udviklingsselskabet i en pressemeddelelse.

Resultatet kommer efter et år med et samlet overskud på godt 1,5 milliarder kroner og en fortsat fremgang i både drift, investeringer og ejendomsværdier. Dermed når selskabet en vigtig milepæl to år tidligere end planlagt i selskabets forretningsstrategi.

– Ikke alene har vi nået en positiv egenkapitel meget tidligere, end vi havde planlagt, men regnskabet viser samtidig, at vi er godt på vej til at indfri de ambitiøse målsætninger, som vi satte i vores forretningsstrategi fra 2024-2027, udtaler administrerende direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

– Det gør mig enormt stolt af, at den strategi, som vi sammen har lagt, virker og styrker selskabets aktiviteter og muligheder på den lange bane.

Omsætningen steg i 2025, og der blev gennemført betydelige investeringer i byudvikling og infrastruktur. Samtidig har stigende værdier af selskabets ejendomme og byggeretter bidraget til det samlede resultat.

By & Havn vurderer selv, at økonomien er blevet mere robust, selv om selskabet fortsat er påvirket af udsving på rente- og ejendomsmarkedet.

Årsrapporten viser også, at selskabet er godt på vej mod sine mål for perioden 2024 til 2027. Her er ambitionen blandt andet at nå en årlig omsætning på omkring 1 milliard kroner og samlede ejendomssalg for 3 milliarder kroner.

Samtidig forventer selskabet en fortsat positiv udvikling i de kommende år, selv om den høje gæld og udviklingen på ejendomsmarkedet fortsat udgør en risiko.

By & Havn: Hoved- og nøgletal

Millioner kroner 2025 2024 2023 2022 2021
Nettoomsætning
651
617
584
508
462
Resultat af kapitalandele
-213
-61
137
199
325
Af- og nedskrivninger
-26
-34
-30
-34
-59
Resultat af primær drift
255
233
228
184
154
Finansielle poster netto (eksklusive markedsværdiregulering af gæld)
526
-365
-284
-636
-283
Finansielle poster netto (inklusive markedsværdiregulering af gæld)
1.161
-227
-864
1.691
5
Resultat efter finansielle poster
568
-193
81
-253
197
Dagsværdireguleringer af investeringsejendomme
321
539
-260
-798
957
Periodens resultat
1.524
485
-760
1.276
1.442
Aktiver
23.991
21.583
19.138
17.173
16.190
Investeringer i materielle anlægsaktiver
1.575
2.097
1.384
882
608
Egenkapital
747
-777
-1.101
-342
-1.617
Nettorentebærende gæld
20.818
19.368
16.308
14.153
15.113
Overskudsgrad (procent)
39
38
39
36
33
Afkastningsgrad (procent)
1
1
1
1
1
Soliditetsgrad (procent)
3
-4
-6
-2
-10
Antal medarbejdere (FTE)
176
165
152
136
128
Tilmeld Nyhedsbrev