Jeg er ikke nogen ekspert i kost eller sundhed. Alligevel vil jeg mene, at langvarig sundhed kommer af en mangeårig, fornuftig og balanceret livsstil. Man kan godt tabe sig ved at gå på slankekur, men der er stor risiko for, at de overflødige kilo kommer igen, når kuren er forbi.
Det samme gælder i dansk byggeri, hvor Byggeriets Dagblad Licitationen den seneste tid har kunnet berette om et svimlende overforbrug af beton og stål. Vi kan godt slanke byggeprojekternes materialeforbrug, men risikoen for, at overforbruget i en eller anden form vender tilbage, er stor. Var jeg kostvejleder, og byggeriet min patient, ville jeg i stedet anbefale en decideret ændring af patientens livsstil.
Skal dansk byggeri blive en sund forretning for alle parter – både set med bæredygtige og økonomiske briller – bør vi begynde at gentænke og modernisere samtlige byggeriets love og regler. Derfor kan debatten om overforbrug langt fra stå alene. Vi er også nødt til at tale om byggeriets afhængighed af enormt klimabelastende materialer, særligt beton og stål.
Der skal cement til at lave beton, og ifølge Global Cement and Concrete Association er alene produktionen af cement ansvarlig for hele 7 procent af den samlede globale CO2-udledning. Udover cement tilsættes der også en række andre tilslagsmaterialer til beton, hvoraf mange er ikke-fornybare og skal hentes op fra undergrunden. Den proces har også et stort klimaaftryk. Stål kan noteres for 11 procent af verdens samlede udledning af CO2 ifølge en undersøgelse af Carbon Brief. Og selvom langt fra alt stål anvendes i byggebranchen, kan mindre også gøre det.
Ligesom menneskekroppen ikke kan undvære kulhydrater, fedt og sukker, så kan byggeriet ikke klare sig uden beton og stål, der begge er vigtige elementer i for eksempel veje, broer og fundamenter. Men i mange andre byggerier kan de uden problem erstattes af mindre klimabelastende byggematerialer.
Eksempelvis af træ, der er et langt mere klimavenligt byggemateriale. Ifølge en undersøgelse af Rambøll udleder gængse træhuse 30-40 procent mindre CO2 end tilsvarende byggerier af stål, beton og tegl. Byggematerialer af træ er desuden langt mindre energitunge at producere sammenlignet med materialer af stål og beton, og så kan træ lagre kulstof, og lagringen forlænges kun, når man anvender træ i byggerier. Træ er herudover også en fornybar ressource, da der løbende kan plantes nye træer og på den måde opretholdes en uendelig cyklus.
Der er således mange åbenlyse fordele ved at øge anvendelsen af træ i dansk byggeri. Men alligevel fortsætter byggeriet som med en narkomans afhængighed at proppe sig med de tomme kalorier, som stål og beton nu engang er for flere byggeprojekter. Træbyggerier skal tilmed overholde helt andre og strengere krav end andre materialer. Det gælder eksempelvis på brandsikkerhed, hvor træmaterialer skal kunne holde i længere tid end blandt andet materialer af stål og beton.
Sammenligner vi igen med kost og sundhed, så svarer det sådan set til, at afgifterne på frugt og grøntsager hæves, mens de på slik, chips og sodavand samtidig lettes betydeligt. Det ville sandsynligvis føre til forøget overvægt og tilfælde af diabetes i befolkningen. I byggeriet har afhængigheden af beton og stål ledt til udbredt CO2-udledning og unødvendige ekstraregninger.
Træbyggerier er ikke noget nyt, hipt eller moderne. Det er et materiale, som i århundreder er anvendt til nærmest utallige byggerier, og der er i dag mange løsninger på markedet, der kan tages i brug. Alligevel betragtes de af lovgivningen ikke som på forhånd accepterede byggeløsninger – det gør derimod løsninger af stål og beton – og derfor skal hvert enkelt træbyggeri godkendes om og om igen. Det er en lang og til tider kompliceret proces, der med stor fordel kan lempes.
Ligesom det unødvendige overforbrug af byggematerialer giver meget lidt mening, er de lovgivningsmæssige benspænd af træbyggeri ligeledes uhensigtsmæssige. Så når DI Byggeri nu vil kaste sig ud i en slankekur af betonbranchen, vil vi da gerne opfordre til, at DI Byggeri i samme ombæring hjælper træbranchen med at organisere en brancherelevant dokumentation og fjernelse af de værste barrierer for et mere bæredygtigt byggeri. Det ville nemlig være et godt startskud til en ny, sundere og ikke mindst grønnere livsstil for dansk byggeri.
