Boligmangel og høje boligpriser har lagt en gevaldig dæmper på befolkningstilvæksten i Københavns Kommune, men den har i stedet spredt sig til omegnskommunerne.
Over den ti-årig periode fra 2016 til 2025 voksede Rødovre Kommune ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 38.000 til knap 45.000 indbyggere eller gennemsnitligt med 700 borgere om året. Det skyldes ikke mindst tilflytning fra Københavns Kommune. I perioden flyttede omkring 10.000 borgere godt nok fra Rødovre til København, men 15.000 flyttede den anden vej.
Årligt har Rødovre Kommune altså haft en nettotilvækst af indbyggere fra København på godt 500. Mens fødselsoverskuddet i kommunen er beskedent, har kommunen i perioden også haft en nettoindvandring på knap 3.400 borgere i den ti-årige periode.
I øjeblikket er kommunen i gang med at udarbejde den nye Kommuneplan 2026, og med den vil politikerne sætte en prop i tilflytningen. I kommuneplanforslaget, lægges der op til, at der ikke skal igangsættes nye boligprojekter, udover de projekter, der allerede er taget beslutning om.
Allerede nu rammer det to mindre boligprojekter i kommunen. Politikerne vil nemlig også forsøge at undgå yderligere boligfortætning, mens arbejdet med den kommende kommuneplan er i gang.
De to boligprojekter blev behandlet i Teknik- og Miljøudvalget i begyndelsen af februar, hvor et flertal bestående af medlemmerne fra Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod at nedlægge § 14-forbud mod dem.
Formand for Teknik- og Miljøudvalget Jan Kongebro (S) benyttede dog standsningsretten og fik sendt de to særskilte sager til behandling i kommunalbestyrelsen. Her blev sagerne behandlet den 24. februar, og i begge tilfælde stemte de i alt 14 medlemmer fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale for et nedlægge forbud mod de to projekter.
Jan Kongebro (S) erkender over for SN.dk, at det får konsekvenser for udviklerne, men han påpeger samtidig, at politikerne vil have skruet ned for byggeriet i kommunen.
– Vi har deltaget i debatten og bekræftet borgerne i, at nok er nok. Nogle gange bliver projekter overhalet af den politiske virkelighed, siger Jan Kongebro til SN.dk.
Den ene sag handler om et projekt på Hvidovrevej 15-17, hvor Martin Hassenkamm i samarbejde med OVJ Architects vil bygge seks boliger på hver især 52-96 kvadratmeter i et byggeri i to etager. Boligerne skal samlet udgøre omkring 449 kvadratmeter og er planlagt i lyse mursten med fælles opholdsarealer, private haver og seks parkeringspladser.
Projektet ligger inden for rammerne af den gældende lokalplan fra 2019, der giver mulighed for etageboliger i to etager med en bebyggelsesprocent på 60. Der blev også givet byggetilladelse i 2023 til et lignende projekt med fem boliger på grunden.
Kommunen arbejder imidlertid med et forslag til Kommuneplan 2026, hvor ambitionen er at begrænse nye boligprojekter ud over dem, der allerede er besluttet. Derfor har politikerne besluttet at bruge planlovens mulighed for midlertidigt at stoppe byggeriet, mens en ny lokalplan udarbejdes.
Bygherren har i sit høringssvar fremhævet, at projektet er udviklet i dialog med kommunen, og at der allerede er afholdt betydelige udgifter til blandt andet rådgivning og sammenlægning af matrikler. Ifølge ejeren vil et forbud få økonomiske konsekvenser og efterlade grunden som en åben byggeplads i længere tid.
En lignende situation gælder en ejendom på Roskildevej 308, der ejes af Anwar Properties ved Sagar Anwar. Her har ejeren i samarbejde med Steen Palsbøll Arkitekter søgt om at ændre en eksisterende villa fra erhverv til bolig og samtidig rive et garageanlæg ned for at opføre tre nye rækkehuse i to etager.
Projektet er i overensstemmelse med den gældende lokalplan, men politikerne har altså også her besluttet at nedlægge et § 14-forbud mod projektet.
Kommunen skal nu udarbejde nye lokalplaner for de to grunde inden for et år.
