Marienlyst Strandhotel i Helsingør. Foto: Dansk Byudvikling.
Marienlyst Strandhotel i Helsingør. Foto: Dansk Byudvikling.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

CapMan Real Estate-fonden CapMan Hotels II køber det svenske ejendomsselskab Midstar Fastigheter.

Det oplyser det nordiske selskab i en pressemeddelelse.

Porteføljen omfatter 28 hotelejendomme med i alt 4.709 værelser. Ejendommene vil fremadrettet blive forvaltet af CapMan Real Estate, og der er planer om at øge kapaciteten til 4.887 værelser i 2027.

– Capman Hotels II er en succesfuld fond, som har fået tildelt fem stjerner i GRESB-benchmarking for bæredygtighed, og vi arbejder lige så målrettet med at forbedre Midstar Fastigheter-porteføljens bæredygtighedsresultater. Udover indsatsen for at forbedre bæredygtigheden vil vi arbejde tæt sammen med hoteloperatørerne på at identificere og implementere andre værdiforøgende tiltag, siger Thomas Laakso, partner i Capman Real Estate.

Læs også: Udviklingsselskab køber grund til stort hotelprojekt i Kalundborg

I Danmark er der tale om Best Western Plus Airport Hotel Copenhagen med 240 værelser, Copenhagen Admiral Hotel med 366 værelser, Grand Joanne Copenhagen med 162 værelser og Marienlyst Strandhotel i Helsingør med 322 værelser.

– De fleste af ejendommene i den danske del af porteføljen er velkendte og attraktive ejendomme, og vi ser frem til at arbejde med disse aktiver og øge deres værdi yderligere over de kommende år, udtaler Peter Gill, Partner og Head of CapMan Real Estate Denmark.

– Vores hotelstrategi er en vigtig platform for os, og det er fantastisk, at vi endelig kan udvide denne strategi til Danmark. Planen er, at vi vil bygge videre herfra og blive en meget mere aktiv spiller i dette markedssegment.

Læs også: Badehotel i meget ringe stand er solgt efter turbulente år

Opkøbet øger Capmans aktiver under forvaltning med med knap 3 milliarder kroner. Capmans har et mål om at øge aktiverne under forvaltning til omkring 75 milliarder kroner i indeværende strategiperiode.

Aftalen blev underskrevet den 19. februar 2025. Handlen er betinget af den sædvanlige myndighedsgodkendelse fra den svenske konkurrencemyndighed, og den afsluttes, kort efter denne godkendelse er bevilliget.

SEB Corporate Finance, Skandinaviska Enskilda Banken har fungeret som finansiel rådgiver på vegne af Capman Hotels II. Mannheimer Swartling Advokatbyrå har ydet generel juridisk rådgivning og CBRE har været kommerciel rådgiver på sagen, oplyses det.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling