CapMan sælger over 200 lejeboliger i Aarhus til Lærernes Pension

Boligejendommen Campus ved Aarhus Universitet er solgt efter tre år med fuld udlejning. Køber er pensionskassen Lærernes Pension.

Lærernes Pension køber boligejendommen Campus i Katrinebjerg i Aarhus af Capman Real Estate. Foto: PR.
Lærernes Pension køber boligejendommen Campus i Katrinebjerg i Aarhus af Capman Real Estate. Foto: PR.

CapMan Real Estate har solgt boligejendommen Campus i Katrinebjerg i Aarhus til Lærernes Pension, oplyses det i en pressemeddelelse.

Ejendommen består af 209 lejligheder med et-fire værelser og 63 parkeringspladser og blev færdigbygget i 2023.

CapMan købte projektet i 2020 sammen med udviklingsselskabet Nordstern og har siden stået for udvikling og færdiggørelse.

– Sammen med Nordstern har vi med succes taget projektet fra udvikling til et fuldt udlejet boligbyggeri, udtaler dansk transaktionschef hos Hasse Wulff fra CapMan.

Campus ligger lige ved Aarhus Universitet og er opført som en karré i røde mursten med saddeltage og mellem tre og seks etager.

Det 16.500 kvadratmeter store byggeri i tre-seks etager er tegnet af Aart Architects i samarbejde med Niras og har en gårdhave med grønne arealer. Ejendommen er certificeret til DGNB Guld.

Salget er det femte frasalg fra CapMans nordiske ejendomsfond, som arbejder med at udvikle og optimere ejendomme, før de sælges videre til langsigtede investorer. CapMan oplyser ikke købsprisen.

Ifølge CapMan viser handlen samtidig, at boligmarkedet i Aarhus fortsat er attraktivt for institutionelle investorer.

Prisen på handlen fremgår ikke, og den er ikke tinglyst. I det seneste regnskab fra 2025 er ejendommen bogført til en værdi af godt 475 millioner kroner.

I slutningen af 2025 købte Lærernes Pension knap 340 lejligheder i Aarhus af AP Ejendomme.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev