Regeringen risikerer at føre en boligpolitik, der gør det sværere – ikke lettere – at få flere billige boliger på markedet.
Det er konklusionen i en analyse fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos, som er udarbejdet af analysechef Otto Brøns-Petersen og økonom Ulrik Crüger Ahm.
– Hvis man vil have flere og billigere boliger, skal man først og fremmest sørge for, at der bliver bygget flere boliger, udtaler Otto Brøns-Petersen i en pressemeddelelse.
– Samtidig skal mobiliteten øges ved at mindske den regulerede del af markedet. Flere af regeringens forslag begrænser derimod det private boligudbud eller udvider de regulerede boligformer.
Ifølge Cepos er problemet især tydeligt i København, hvor et begrænset boligudbud, regulerede huslejer og omfattende krav til nybyggeri presser efterspørgslen over på den del af markedet, hvor priserne er frie. Det bidrager til høje boligpriser og gør det vanskeligt for boligsøgende uden særlige forbindelser at finde en bolig.
Cepos henviser til analyser fra Copenhagen Economics og Deloitte, som ifølge organisationen viser, at nybyggeri af private ejer- og lejeboliger har omkring dobbelt så stor prisdæmpende effekt som nybyggeri af regulerede boliger. En del af forklaringen er, at beboere i billige, regulerede boliger har mindre økonomisk incitament til at flytte, hvilket begrænser mobiliteten på boligmarkedet.
Krav om ejerboliger kan presse lejepriser op
Derfor er Cepos kritisk over for regeringens fokus på flere almene boliger. Et krav om op til 40 procent almene boliger og 40 procent ejerboliger i nye boligområder kan ifølge analysen efterlade for lidt plads til private lejeboliger. Det kan begrænse udbuddet og presse lejepriserne op. Det samme kan ifølge Cepos ske, hvis andelen af private lejeboliger begrænses, eller hvis de almene boligselskabers forkøbsret udvides.
– Der er grundlæggende brug for flere boliger og færre barrierer for nybyggeri. Det er positivt, at regeringen vil se på byggesagsbehandling og bygningsreglementet. Men det risikerer at blive modarbejdet af forslag, der samtidig begrænser det private boligudbud. Det gælder også, hvis der stilles krav om, at nye boliger nødvendigvis skal være ejerboliger, udtaler Otto Brøns-Petersen.
Også regeringens planer om såkaldte velfærdsboliger får kritik. Billige boliger målrettet udvalgte offentligt ansatte kan ifølge Cepos føre til en dårligere fordeling af boligerne, fordi de ikke nødvendigvis går til dem, der er mest villige til at betale. Samtidig kan ordningen mindske mobiliteten, hvis beboerne får et stærkt økonomisk incitament til at blive boende.
Cepos er dog positiv over for dele af regeringens Boligplan 2030. Det gælder blandt andet ambitionen om at forkorte kommunernes sagsbehandling og gøre det lettere at bygge, renovere og omdanne eksisterende bygninger.
Analysen peger på, at et enklere bygningsreglement, udnyttelse af tomme arealer og lavere eller fjernet tinglysningsafgift kan bidrage til et større boligudbud og lavere priser.
Dog vurderer Cepos, at potentialet for at skabe et stort antal boliger gennem tomme arealer, loftsrum, kældre og tidligere erhvervslokaler formentlig er begrænset.
”Bevar eller forklar”-princip kan gøre nybyggeri dyrere
Derimod møder regeringens princip om ”Bevar eller forklar” kritik. Cepos frygter, at flere krav til nedrivning af eksisterende bygninger kan forlænge byggeprocesserne og gøre nybyggeri dyrere. Dermed kan et initiativ, der skal beskytte eksisterende bygninger, samtidig gøre det vanskeligere at skaffe nye boliger.
Cepos peger også på skatteområdet. En lavere eller helt afskaffet tinglysningsafgift kan ifølge analysen øge mobiliteten på boligmarkedet. Omvendt kan en skat på boliggevinster give en såkaldt lock-in-effekt, hvor boligejere bliver boende længere for at undgå skat ved et salg.
Endelig advarer Cepos mod at fordoble huslejetilskuddet og udvide boligstøtten. Hvis boligudbuddet samtidig er begrænset, kan større tilskud ifølge analysen øge efterspørgslen og dermed presse priserne eller øge knapheden på boliger.
Cepos konkluderer samlet, at regeringens boligpolitik kun i begrænset omfang øger det samlede boligudbud. Organisationen efterlyser i stedet færre barrierer for nybyggeri, større udbud af private boliger og et mindre spænd mellem regulerede og markedsbaserede huslejer.
