Charmeoffensiv på vegne af ejendomsbranchen

EjendomDanmark lancerer nu en ny kampagne, der skal sætte fokus på den værdi, som ejendomsbranchen skaber for samfundet.

Ejendomme handler ikke kun om kvadratmeter og mursten – de danner de fysiske rammer for danskernes hverdag.

Det er hovedbudskabet i EjendomDanmarks nye kampagne, som har til formål at fremhæve ejendomsbranchens afgørende betydning for samfundets infrastruktur, byudvikling og kultur.

– Ejendomsbranchen er en central spiller i både den grønne omstilling, byudvikling og opretholdelsen af vores fælles infrastruktur, udtaler Peter Stenholm, administrerende direktør i EjendomDanmark, i en pressemeddelelse.

– Det er vigtigt, at vi synliggør den rolle – både over for branchen selv, over for de unge, vi gerne vil tiltrække, og over for de politikere, der skaber vores rammevilkår.

Kampagnen sigter mod at styrke forståelsen af ejendomsektoren som mere end blot en økonomisk faktor, og den fremhæver, at ejendomme er med til at skabe liv, fællesskab og muligheder for erhvervslivet.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling