Circle K åbner ny tankstation i Recharge City Horsens

Circle K åbner på torsdag den 8. februar en ny tankstation med tilhørende butik og 12 lynladepladser til elbiler i Recharge City Horsens.

Torsdag den 8. februar åbner Circle K åbner ny tankstation i Recharge City Horsens.

Det skriver energi- og brændstofleverandøren i en pressemeddelelse.

Den nye station er indrettet med 12 lynladepladser til elbiler, og elladestanderområdet kan udvides med yderligere 14 lynladepladser.

Åbningen er en del af Circle K’s massive investeringer i den grønne omstilling af transportsektoren, og bidrager til Circle K’s ambitiøse mål om allerede i 2024 at have 450 lynladepladser på 110 stationer i Danmark, lyder det.

– Stationen understreger vores ambitioner om en mere bæredygtig transportsektor – både i skiftet fra de fossile til grønne brændstoffer fra vedvarende energikilder, men også i det fysiske miljø opladningen sker i, siger konstitueret admoinistrerende direktør for Circle K Danmark, Peter Rasmussen.

Læs også: Nu afsløres planerne for det tidligere rådhus i Horsens

– Med åbningen bliver Circle K en central del af Recharge City Horsens, som er Europas største EU-platincertificerede parkerings- og opladningscenter, og vi ser frem til at byde fremtidige kunder velkomne – både lastbilchauffører og de private bilister, uddyber han.

Til tankstationen hører en 300 kvadratmeter stor butik. Derudover er den nye station udstyret med en vaskehal, et tankanlæg med benzin og diesel samt et fælles truckanlæg på området med plads til fire high-speed pumper.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling