Adelis Equity Partners går sammen med en række nordiske entreprenører om at skabe Circura Group med fokus på bygningsrenovering i Norden.
Der er tale om Circura Sweden, Remount (Finland), Vokstr (Norge) og Circura Denmark, der samles i koncernen.
Det oplyser kapitalfonden i en pressemeddelelse.
Det nye selskab får en omsætning på omkring 6,8 milliarder kroner og omkring 2.500 medarbejdere. Ambitionen er at fordoble omsætningen til næsten 14 milliarder kroner inden 2030 gennem både organisk vækst og opkøb.
Nordstjernan træder ind som ny minoritetsinvestor og bidrager med kapital og branchekendskab til den fortsatte udvikling.
Den nuværende direktør for Circura Sweden, Louise Strömbeck, bliver udnævnt til administrerende direktør for hele Circura Group. Hun ser frem til at udvikle koncernen yderligere og tiltrække endnu flere entreprenører til organisationen.
– Vores filosofi om at tiltrække de bedste iværksættere er vores succesfaktor, og sammen vil vi fortsætte med at konsolidere og udvikle renoveringbranchen, udtaler hun.
Selskabet fastholder en decentral struktur, hvor lokale virksomheder bevarer deres selvstændighed, samtidig med at de får adgang til fælles løsninger inden for digitalisering, drift og bæredygtighed.
Handlen forventes endeligt gennemført i januar 2026, når de nødvendige myndighedsgodkendelser er på plads.























