Nadim Stub, GVP for Digital Innovation hos Deas (til venstre), og Casper Kirketerp-Møller, administrerende direktør hos Clever. Foto: PR.
Nadim Stub, GVP for Digital Innovation hos Deas (til venstre), og Casper Kirketerp-Møller, administrerende direktør hos Clever. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

I september 2023 indgik Clever og Deas et omfattende partnerskab for at udbrede lademuligheder for ejendomsadministratorens cirka 1.000 andels- og ejerboligforeninger.

Nu udvides partnerskabet til også at omfatte det professionelle ejendomssegment, som private og institutionelle ejendomsinvestorer, for hvem Deas forvalter mere end 2.000 ejendomme.

Det skriver Clever i en pressemeddelelse.

Her vil Deas fungere som Clevers partner i den danske ejendomsbranche inden for bæredygtighed og lokationsmuligheder. Dette omfatter forhold som økonomi, regler, ESG og udrulningsstrategier ved etablering af ladestandere. Clever står for abonnement, installation, service, og den daglige drift af ladestanderne samt indberetning af data til Deas.

Den fælles ambition er at etablere flere end 5.000 lademuligheder inden 2030.

– Med udvidelsen af vores partnerskab med Clever sætter vi fart på ladestander-adoptionen i ejendomme, hvilket forbedrer lejeroplevelsen markant og tydeligt fremmer vores miljøansvar. Sammen skaber vi branchens første one-stop-shop for EV-ladeløsninger og tilbyder hidtil usete avancerede indsigter, der kan hjælpe ejendomsejere med at forbedre og fremtidssikre deres porteføljer strategisk, udtaler Nadim Stub, GVP for Digital Innovation hos Deas.

Casper Kirketerp-Møller, administrerende direktør hos Clever, deler ambitionerne og ser ejendomsbranchen som en helt central aktør i udrulningen af et landsdækkende ladenetværk.

– Vi oplever både stor interesse og mange spørgsmål fra branchen, hvor mange i øjeblikket har rigtigt travlt med at kunne leve op til de nye regler i Ladestanderbekendtgørelsen, der træder i kraft fra nytår. De udfordringer kan vi i samarbejde med Deas være med til at løse, siger Casper Kirketerp-Møller.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling