Colliers kåret til Danmarks førende ejendomsrådgiver

Colliers er blevet kåret som Danmarks, Europas og Nordens førende ejendomsrådgiver og modtager samtidig den globale titel som verdens bedste i Euromoneys internationale vurdering af branchen.

Carsten Gørtz Petersen, administrerende direktør hos Colliers Danmark. Foto: PR.
Carsten Gørtz Petersen, administrerende direktør hos Colliers Danmark. Foto: PR.

Colliers er blevet udnævnt til den bedste ejendomsrådgiver i Danmark i 2025 og får samtidig topplaceringer globalt samt i Europa og Norden.

Det er resultatet af den internationale afstemning i magasinet Euromoneys årlige Real Estate Awards, hvor aktører i ejendomsbranchen vurderes på deres indsigt og dokumenterede resultater.

Det oplyser erhvervsmæglerfirmaet i en pressemeddelelse.

– Årets resultater viser, at vores markedsposition ikke kun er stærk i Danmark, men også i Norden og resten af Europa, udtaler administrerende direktør Carsten Gørtz Petersen fra Colliers i Danmark.

– Den anerkendelse, vi nu modtager globalt, er et tydeligt bevis på, at Colliers skaber reel værdi for kunderne, og at vores tætte samarbejde på tværs af Colliers’ internationale netværk gør os endnu bedre. Anerkendelsen tilfalder Colliers’ dygtige medarbejdere

Euromoney har siden 1969 sat fokus på de virksomheder, der markerer sig inden for blandt andet finansiering, transaktioner, rådgivning, udvikling og juridiske ydelser.

I årets kåring er der lagt vægt på både markedsmæssig betydning, initiativer inden for miljø, sociale forhold og god ledelse samt teknologisk udvikling. Derudover indgår vurderinger og interviews med kunder og andre aktører i branchen.

Tilmeld Nyhedsbrev