Crescendo køber boligejendom i Nordvestkvarteret i København for over 60 millioner. Foto: Colliers.
Crescendo køber boligejendom i Nordvestkvarteret i København for over 60 millioner. Foto: Colliers.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Crescendo køber boligejendom i Nordvestkvarteret i København for 61,5 millioner kroner. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Colliers, som har rådgivet sælger i forbindelse med salget af ejendommen på Svanevej 6.

Ejendommen ligger ifølge erhvervsmægleren i gåafstand fra Nørrebro Station er opført i 1947. Den blev totalrenoveret i 2006, hvor den samtidig blev omdannet fra erhvervsejendom til hovedsageligt to- og treværelses lejeboliger.

Transaktionen vidner ifølge Michael Peter Hansen, der er erhvervsmægler hos Colliers, om, at ejendomstransaktionerne er stadig i fuld gang, og at der generelt er en stigende interesse i markedet for Nordvest.

– Kigger vi et par år frem, er det min klare vurdering, at området omkring Nordvest og Nørrebro bliver endnu mere eftertragtet blandt investorerne end det allerede er. Området er i en rivende udvikling, og er især eftertragtet blandt unge mennesker, udtaler han.

Ifølge Colliers er postnummeret 2400 København NV særligt populært blandt folk i slutningen af 20’erne og begyndelsen af 30’erne.

Christian Stenbjerre, der er administrerende direktør og partner hos Crescendo, deler samme holdning om markedet i Nordvest og sætter samtidig ord på, hvorfor de har set det som en gunstig investering.

– Vi opfører i øjeblikket en ejendom på Theklavej, og vi har længe været på udkig efter endnu en investering i Nordvest. Vi tror meget på området og de udviklingsmuligheder, der er her, når man ser på København som helhed. Nordvest er efter vores opfattelse et af de få tilbageværende områder i hovedstaden, hvor der stadig er et godt potentiale for prisstigninger, trods markedets generelle udvikling. I forhold hertil passer Svanevej 6 perfekt ind i vores tro på fremtiden, udtaler han.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling