Med håndværkerfradraget er der fra årsskiftet afsat 300 millioner kroner årligt i tre år til klimasikring og energirenovering. Pengene skal bruges på at sikre bygninger mod vandskader og gøre boligerne mere energieffektive og dermed reducere CO2-udledningen.
– Det er fint, for vi står over for en massiv opgave i forhold til energiforbruget i de ældre boliger, hvor opvarmningen i alt for stor grad sker til glæde for gråspurvene. Men i det perspektiv er beløbet slet ikke tilstrækkeligt, udtaler Morten Frihagen, der er direktør i Dansk Håndværk, i en pressemeddelelse.
Han undrer sig over, at politikerne stadig tøver i forhold til at tage fat på det næste af Danmarks store CO2-problemer.
Læs også: Dansk Håndværk med forslag til permanent håndværkerfradragsordning
– Folketinget afsatte i november 43 milliarder til den grønne trepartsaftale, der skal reducere landbrugets udledning. Når vi nu ved, at vores bygninger står for næsten en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledning, må man ikke tro, at 300 millioner årligt rækker, understreger Morten Frihagen.
Ifølge Dansk Håndværk er byggeriet med sine 196.000 beskæftigede en af Danmarks største brancher og derfor også står for en del af CO2-udledningen. Men klimakravene til byggeriet er allerede strammet, sådan at nyopførte og renoverede bygninger nu bruger langt mindre energi end de eksisterende.
Læs også: Dansk Håndværk: Renovering som forretningsmodel kan gøre byudviklingen grønnere
Samtidigt arbejder både byggevirksomhederne med fem procent og materialeindustrien – også med fem procent – på at reducere deres egen CO2 udledning.
Men det ændrer ifølge Dansk Håndværk ikke væsentligt på klimapåvirkningen fra de 1.400.000 beboelsesejendomme, der allerede er opført.
– Ganske vist er en del af de eksisterende bygninger af nyere dato og har derfor et lavere energiforbrug. Men den tunge ende får vi ikke løftet med et beløb i den størrelse. Derfor må 2025 blive året, hvor politikerne tager fra på den opgave. Og det kan kun ske med økonomiske incitamenter, støtteordninger og lovgivning, som kan få boligejerne i gang med opgaven, mener arbejdsgiverdirektøren.
