Med forslaget “Magasin for viden” har danske C.F. Møller Architects, Förstberg Ling og byplanlægningsfirmaet Softer vundet et parallelopdrag om at tegne Malmö Universitets nye bygning, Amphitrite 1, på Universitetsholmen.
Det skriver C.F. Møller Architects i en pressemeddelelse.
– Med konceptet “Magasin for viden” ønsker vi at forene fremsynet arkitektur med stedets kulturhistoriske værdier. Vi ser frem til at udvikle forslaget i samarbejde med Wihlborgs, Malmø Universitet og Malmø by, udtaler Ola Jonsson, ansvarlig arkitekt og partner hos C.F. Møller Architects.
Den 15.000 kvadratmeter store bygningen opføres ved siden bygningen Niagara og vil blandt andet huse Malmö Universitets tandlægeskol samt læringsmiljøer og administrative arealer.
Dele af en eksisterende lagerbygning bevares, mens områdets havne- og industrihistorie fremhæves.
– Amphitrite er en vigtig brik, der både tilføjer noget nyt og har en tydelig forbindelse til stedets og bygningens historie. Jeg er glad for, at vi har kunnet enes om en bygning med mange flotte kvaliteter, både arkitektonisk og med hensyn til bæredygtighed, udtaler Stefana Hoti (MP), formand for Malmö Kommunes Byplanudvalg.
Wihlborgs er bygherre på projektet. Det svenske ejendomsselskab har tidligere fået til opgave at projektere og planlægge bygningen i samarbejde med Malmö Universitet og Malmö Kommune med henblik på universitetets fremtidige lejeaftale.
– Her vil der være forskellige undervisnings- og arbejdsmiljøer med plads til både koncentreret arbejde og kreative øvelser for Malmö Universitets studerende og personale. Fleksibiliteten ligger også i selve bygningen, som kan tilpasses nye behov, udtaler Ulrika Hallengren, administrerende direktør hos Wihlborgs.
Det parallelle opdrag blev gennemført i foråret 2024 med yderligere bearbejdning som tillægsopgave i juni for to af de prækvalificerede teams. Det vindende forslag skal nu videreudvikles af C.F. Møller Architects, Förstberg Ling og Softer. Indflytning planlægges til 2027/2028.