Efterspørgslen efter datacentre i Danmark vokser markant i takt med udbredelsen af kunstig intelligens og digitalisering. Udviklingen placerer Danmark i en stærk position i Europa, men lægger samtidig et betydeligt pres på elnettet og de kommunale planprocesser.
Det skriver Colliers i en pressemeddelelse.
Danmark tiltrækker i stigende grad internationale aktører, som søger alternativer til de store europæiske datacentermarkeder i Frankfurt, London, Amsterdam, Paris og Dublin, hvor kapaciteten er under pres. Landets adgang til vedvarende energi, stabile rammevilkår og relativt konkurrencedygtige energipriser gør det muligt at drive datacentre mere rentabelt end mange andre steder.
Samtidig er der opstået en markant ubalance mellem efterspørgsel og kapacitet. Danmarks samlede elkapacitet er omkring 7 gigawatt, mens der er forespørgsler på hele 57 gigawatt. Datacentre alene tegner sig for omkring 15 gigawatt. Branchen vurderer dog, at kun en mindre del af de planlagte projekter realiseres, hvilket nuancerer billedet af presset.
– Vi ved, at kun en mindre andel af datacenterprojekterne bliver realiseret. Branchen vurderer, at det måske er omkring en femtedel. Det er et vigtigt perspektiv, fordi debatten ellers hurtigt bliver unuanceret, forklarer Jeppe Fromm, erhvervsmægler fra Colliers Vejle.
Udviklingen ses allerede geografisk, hvor områder med adgang til grøn energi, som Esbjerg, tiltrækker nye projekter, mens Falster har set salg af op mod 400.000 kvadratmeter til datacenterformål. Samtidig er hovedstadsområdet et centralt knudepunkt tæt på både forbrug og infrastruktur. Presset på elnettet har dog ført til, at Energinet midlertidigt har sat nye nettilslutninger på pause, og konkrete projekter er allerede blevet opgivet på grund af manglende kapacitet.
Trods den høje efterspørgsel møder datacentre stigende lokal modstand. Forklaringen er ofte, at de skaber mange arbejdspladser under opførelsen, men relativt få i driftsfasen. Det skaber et strukturelt paradoks, hvor nationale ambitioner om digital vækst og førerposition inden for kunstig intelligens støder sammen med lokale hensyn og begrænsninger.
– Der er en tendens til, at det er nemmere bare at sige nej end at sætte sig ind i, hvad datacentre er, og hvilken værdi de skaber, udtaler Jeppe Fromm.
– Kommunerne er nødt til at forholde sig mere aktivt og nysgerrigt til, hvilken betydning etableringen af både strøm og datacentre har for samfundets sammenhængskraft.
Datacentre betragtes i stigende grad som en strategisk vigtig aktivklasse og en central del af den digitale infrastruktur. Udviklingen afhænger dog af klare rammer for planlægning, energiforsyning og prioritering. Uden en mere smidig tilgang risikerer Danmark at miste momentum til andre lande, der formår at udbygge energikapaciteten hurtigere og dermed tiltrække både investeringer og arbejdskraft.
– Datacentre er digital infrastruktur. Hvis vi vil fastholde Danmarks position som et af verdens mest digitaliserede samfund, er vi nødt til at sikre kapaciteten – ellers risikerer vi at sakke bagud, og det kræver en målrettet indsats fra både staten og kommunerne, udtaler Helle Andersen, der er der er direktør og chef for industri og logistik hos Colliers i København.
