Siden sin ansættelse i Deas i marts 2024 har Nikolaj Karlsson hidtil haft rollen som afdelingschef for foreningsafdelingen på Sjælland.
Nu skal han som afdelingsdirektør varetage den overordnede ledelse af hele forretningsområdet omkring foreninger på tværs af landet.
Det skriver Deas i en pressemeddelelse.
Han skal blandt andet fokusere på, hvordan nye IT-systemer kan implementeres til at understøtte forretningen.
Læs også: PKA Ejendomme og Deas indgår aftale om ejendomsadministration
– Deas går en spændende fremtid i møde med et helt nyt ejerskab, og her kommer vi med foreningsområdet til at spille en væsentlig rolle. Jeg har siden april fået Deas ind under neglene og har løbende identificeret store potentialer for at udvikle Deas’ forretning for foreninger yderligere, udtaler Nikolaj Karlsson.
– Vi skal blandt andet få det maksimale ud af den brede faglighed, som specialisterne i DEAS repræsenterer, så vi er i stand til at tilbyde rådgivning af foreninger hele vejen rundt om deres ejendomme.
At valget som ny direktør for foreningsafdelingen er faldet på Nikolaj Karlsson, er helt oplagt, fortæller Group Vice President i Deas, Bjørn Allentoft.
Det skal blandt andet ses i lyset af den erfaring, som Nikolaj Karlsson kommer med fra ledende stillinger i blandt andet KAB og ikke mindst de resultater, Nikolaj Karlsson allerede har skabt i Deas siden marts.
Læs også: Deas får ny direktør
– Vi står overfor at skulle udvikle og vækste forretningen for foreninger i Deas, og her har Nikolaj de helt rette erfaringer og kompetencer til at lede den udvikling. Nikolaj har en både kommerciel og marketingsorienteret tilgang til sin ledelse og udvikling af afdelingen, og det bliver helt væsentligt, udtaler Bjørn Allentoft.
– Det handler blandt andet om at tiltrække flere boligforeninger og løfte kvaliteten af vores ydelser til et endnu højere niveau.
Nikolaj Karlsson tiltrådte formelt som afdelingsdirektør den 1. september 2024.
CV – Nikolaj Karlsson
Deas
-
- Afdelingsdirektør
Sep 2024 – nu - Afdelingschef
Mar 2024 – Sep 2024
- Afdelingsdirektør
KAB
-
- Kundesekretariatschef
Marts 2023 – Marts 2024 - Driftschef
Juli 2021 – Februar 2023
- Kundesekretariatschef
FA09
-
- Driftschef
September 2019 – Juli 2021
- Driftschef
Danish jewelry Co. Ltd.
-
- Marketing (freelance)
September 2017 – August 2019
- Marketing (freelance)
Selsø Administration
-
- Projekt- og driftsleder
September 2017 – August 2019
- Projekt- og driftsleder
A-Data
-
- Salgs- og marketingchef
September 2011 – August 2017
- Salgs- og marketingchef