Organisationen Green Building Council Denmark, som er ansvarlig for DGNB i Danmark, vil præmiere de allermest ambitiøse byggeprojekter i landet.
DGNB-certificeringen bruges til at beskrive niveauet af bæredygtighed for byggerier, bygninger og byområder. Det sker med udgangspunkt i en forståelse for bæredygtighed, som både indeholder sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. DGNB Planet vil udelukkende have fokus på det miljømæssige aspekt, som eksempelvis omhandler klima, biodiversitet, arealudnyttelse og uønsket kemi, skriver Green Building Council Denmark i en pressemeddelelse.
– Med DGNB har vi, sammen med vores medlemmer, fået skabt et fælles sprog og ramme for at bygge mere bæredygtigt. Med DGNB Planet vil vi videre indenfor klima- og miljømål for byggeriet – og de planetære grænser bør være vores vigtigste målsætning, udtaler Mette Qvist, som er direktør i Green Building Council Denmark, i meddelelsen.
Green Building Council Denmark
Målsætning for DGNB Planet har været at stille krav, der rykker byggebranchen så tæt på de planetære grænser som muligt på nuværende tidspunkt. Kravene vil blive strammet og udvidet løbende.
Det er indtil videre fire af de ni planetære grænser, som er inkluderet i DGNB Planet, men når det bliver muligt, vil der blive stillet krav til de sidste fem områder, skriver Green Building Council Denmark.
Kravene inkluderer eksempelvis maksimal CO2-udledning på 6,55 kilo CO2 per kvadratmeter fra 2023, stramme krav til brug af kemi. Desuden skal byggeriet opføres på arealer, der tidligere har været benyttet til bebyggelse. Også bygningsdriften skal certificeres, og hvis ikke bygningen lever op til kravene på sigt, vil den miste sin DGNB Planet udmærkelse.
Et fælles mål for branchen
Helt fra projektets opstart har der været stor interesse i at tage del i udviklingen. I praksis har 41 personer fra 26 virksomheder og organisationer fra hele byggeriets værdikæde bidraget. I samme ånd er alle, som opnår DGNB Planet forpligtet til at dele data på deres projekt, så hele branchen får gavn af den vigtige viden.
– Det har været opløftende at opleve den meget store interesse fra hele branchen. Jeg oplever, at selvom vi har sat barren virkelig højt, så skræmmer det ikke
byggebranchen. Mange har i forvejen store klimaambitioner, og med DGNB Planet får de et konkret mål at sigte efter, udtaler Trine Bentzen, som er projektleder på DGNB Planet og ekspert i planetære grænser hos Green Building Council Denmark.
Effekt Arkitekter, MOE og Cebra Arkitekter har bidraget til udviklingen af DGNB Planet og stillet Reduction Roadmap til rådighed, som CO2-kriterieret i den nye certificering læner sig op ad.
Fakta om DGNB Planet
Deltagere i udviklingsgruppen
- Micki Aaen fra Aaen Engineering
- Stephanie Carr fra Aart
- Maj Jakobsen fra AI Arkitekter & Ingeniører
- Amdi Worm og Signe Bang Korsnes fra Arkitema
- Steffen Petersen fra Aarhus Universitet
- Harpa Birgisdóttir fra Build – Institut for Byggeri, By og Miljø
- Rob Marsh fra C.F. Møller Architects
- Jacob Blak fra Cobe
- Casper Østergaard Christensen og Leonora Charlotte Malabi Eberhardt fra Cowi
- Anne Beim fra Det Kongelige Akademi
- Noel Wibrand fra Dorte Mandrup
- Morten Walbech Ryberg fra DTU – Technical University of Denmark/ Sweco
- Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov fra Effekt
- Morten Zimmermann fra EKJ Rådgivende Ingeniører
- Dan Johannes Pham og Kasper Guldager Jensen fra Home.Earth
- Jørn Kiesslinger fra Lendager
- Steffen Maagaard og Karoline Geneser fra Moe Denmark
- Signe Walther fra NCC
- Jonathan Leonardsen fra NPV
- Rikke Ulslev Degn og Elisabeth Hermann Frederiksen fra NREP
- Jens Rydder Breinholt fra PensionDanmark
- Elliott More fra Rambøll
- Klaus Birk og Helene Løvkvist Andersen fra Saint-Gobain Denmark
- Rikke Dahlgaard fra Solstra
- Hanne Tine Ring Hansen fra Søren Jensen A/S
- Henriette Falk Olesen og Christine Collin fra Sweco
- Lone Feifer fra Velux
- Jannick Roth fra WindowMaster
Certificeringer i DGNB systemet
I Danmark er det non-profitmedlemsorganisationen Green Building Council Denmark, som administrerer, udvikler og har eneret på at certificere gennem DGNB.
Der findes i dag
– DGNB Nye Bygninger og Omfattende Renoveringer
– DGNB Drift
– DGNB Villa
– DGNB Byområder
– Og snart også DGNB Rum
Om Green Building Council Denmark
Green Building Council Denmark er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtighed i bygge- og ejendomsbranchen. Organisationen har over 700 medlemmer fra hele bygge- og ejendomsbranchen og er 50 ansatte.
Der er Green Building Council Denmark, som er ansvarlig for certificeringsordningen DGNB i Danmark. Derudover udbyder organisationen også kurser og uddannelser inden for emnet bæredygtighed. Organisationen beskæftiger sig også med politisk interessevaretagelse, diverse udviklingsprojekter og bæredygtighedsrapportering – herunder EU-taksonomi.
Om planetære grænser
Planetære grænser er de grænser, der definerer, hvad der er inden for den menneskelige kapacitet til at påvirke og ændre på Jorden. Disse grænser blev første gang formuleret af en gruppe forskere og eksperter i 2009 i en rapport kaldet “Planetary Boundaries: Exploring the Safe Operating Space for Humanity”.
Rapporten identificerer ni kritiske menneskeskabte processer, der påvirker Jorden, og fastlægger grænser for, hvor meget disse processer kan ændres, før de påvirker menneskets mulighed for at opretholde en bæredygtig fremtid på Jorden.
Indtil videre omfatter DGNB Planet
1. Klimaforandringer
2. Biodiversitet
3. Arealanvendelse
4. Kemikalier og materialer
I kommende versioner vil også de sidste inkluderes
5. Ferskvand
6. Forsuring af havene
7. Næringsstoffer
8. Atmosfærisk aerosolbelastning
9. Ozonlagsnedbrygning
Dertil vil de fire allerede inkluderede planetære grænser få tilføjet flere knock-out kriterier og eventuelt stramning af eksisterende krav fra version 1.
Kilde: Green Building Council Denmark.