William Kanta (til højre) ses her sammen med stifter af Tetriis, Rasmus Friis. Foto: PR.
William Kanta (til højre) ses her sammen med stifter af Tetriis, Rasmus Friis. Foto: PR.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

Administrerende direktør William Kanta og driftsdirektør Sune Ingemann takker af hos Tetriis. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nrep, som i 2019 købte sig ind i Tetris.

Tetriis-koncernen fik i 2023 et underskud før skat på 208 millioner kroner og efter skat på 200 millioner kroner. Dermed forsvandt stort set hele koncernens egenkapital eksklusive minoritetsinteresser.

Koncernen er i gang med “en strategisk nedskalering”, og derfor er der ikke behov for en overliggende koncernledelse.

Hovedparten af medarbejderne vil dog fortsætte i en ny struktur, oplyses det i meddelelsen.

– Vi har siden min tiltrædelse som administrerende direktør den 1. marts fokuseret på at finde løsninger, der kunne forbedre koncernens udvikling. Efter en omfattende analyse af fremtidsmulighederne og de økonomiske realiteter, stod det klart, at en nedskalering var den bedste vej frem, siger William Kanta, som sammen med Sune Ingemann, der tiltrådte den 1. maj 2024, har udgjort koncernledelsen.

Tetriis-koncernen står blandt andet bag konceptet Agorahaverne, men markedet har ikke udviklet sig som forventet. Det har været præget af en fortsat lav transaktionsaktivitet, ligesom økonomien i koncernen har været presset.

– Det er ingen hemmelighed, at vi så en anden fremtid, da vi hentede William og Sune til Tetriis-koncernen. Markedet kombineret med koncernens økonomiske situation medfører desværre, at vi ser en nedskalering af selskabet som den bedste vej frem, udtaler Rune Kock, bestyrelsesformand i Tetriis og administrerende direktør i Nrep.

– Jeg vil gerne takke dem begge for deres professionelle indsats og konstruktive bidrag gennem hele forløbet, ikke mindst da en ny retning for Tetriis-koncernen skulle identificeres og implementeres.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling