I kommuner som Ishøj, Brøndby og Furesø står erhvervsdrivende overfor markante stigninger i den såkaldte dækningsafgift, der er en kommunal særskat på erhvervsejendomme.
Det skriver EjendomDanmark i en pressemeddelelse.
Ifølge brancheorganisation for ejendomsejere og -administratorer vil de foreløbige ejendomsvurderinger betyde, at mange virksomheder i fremtiden vil skulle betale betydeligt mere i skat.
Derfor lancerer EjendomDanmark nu et politisk udspil, der bør inddrages ved forhandlingsbordet både i forbindelse med de kommunale budgetter og finansloven.
– Hvis ingen skrider til handling, risikerer vi, at skatteregningerne i værste tilfælde kan føre til konkurser og udslette eksistensgrundlaget for de små lokalsamfund. Det er de færreste virksomheder, der har likviditeten til at betale op til 100 procent mere i dækningsafgift om året, siger Peter Stenholm, der er administrerende direktør i EjendomDanmark.
Tre konkrete forslag
Brancheorganisationen foreslår tre konkrete initiativer, som på forskellig vis kan være med til at lette presset på erhvervslivet, og sikre en retfærdig overgang til det nye ejendomsvurderingssystem:
Drop efterreguleringerne af dækningsafgiften: Det i foreslås at aflyse efterreguleringerne af dækningsafgiften for 2022 og 2023, så erhvervslivet ikke kommer i økonomiske problemer.
Genberegn de kommunale dækningsafgiftspromiller: Det foreslås også, at Skatteministeriet genberegner de maksimalt tilladte kommunale dækningsafgiftspromiller for at sikre, at de ikke overstiger det politisk ønskede niveau.
Inkluder dækningsafgiften i den kommunale udligningsordning: Dækningsafgiften bør inkluderes i den kommunale udligningsordning, så kommunerne ikke har økonomisk incitament til at opkræve særskatten. Det er en oplagt mulighed, nu hvor regeringen alligevel skal se på udligningsordningen i forbindelse med en sundhedsreform.
Ifølge Peter Stenholm kan forslagene gøre det langt mere tåleligt for erhvervslivet, at flere kommuner holder fast i dækningsafgiften:
– For os hos EjendomDanmark er det helt åbenlyst, at overgangen til det nye vurderingssystem skal være omkostningsneutral for erhvervslivet. Det er klart mest fair, og det kan politikerne blandt andet sikre ved, at kommunerne ikke opkræver mere dækningsafgift end tidligere.
En forældet skat
Dækningsafgiften blev indført i 1966 som en særlig ejendomsskat målrettet erhvervsejendomme for at dække de ekstra udgifter, virksomhedernes tilstedeværelse medførte, såsom vedligeholdelse af veje og rengøring.
Selvom den sammenhæng ikke længere eksisterer, opkræves afgiften stadig i 33 kommuner, primært i Hovedstadsområdet og omkring større byer.
– Dækningsafgiften er en forældet skat, der ikke længere afspejler de reelle omkostninger ved erhvervslivets tilstedeværelse. Det er på tide, at vi dropper at se virksomhederne som en udgift for kommunerne, og i stedet ser dem som et positivt bidrag, som skaber arbejdspladser og vækst, siger Peter Stenholm.
EjendomDanmarks politiske udspil tager afsæt i en ny analyse, der fastslår, at 16.000 danske erhvervsejendomme vil opleve en skattestigning på gennemsnitligt 74.700 kroner årligt som følge af de foreløbige ejendomsvurderinger. De hårdest ramte kan se frem til skattestigninger på over 1 million kroner om året, når systemet er fuldt indfaset.
