Kort før valgets udskrivelse blev der vedtaget en såkaldt vinterpakke, der skal hjælpe danskerne gennem en økonomisk udfordrende tid.
Regeringen indgik regeringen sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne aftale om pakken, der blandt andet rummer en indefrysningsordning, hvor noget af betalingen for ens energiforbrug kan udskydes.
Der er tale om en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for el og gas for den del af energiregningerne, der overstiger priserne per fjerde kvartal 2021.
For fjernvarme gælder det tilsvarende, at den del, der overstiger fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, kan indefryses, så kunderne skærmes mod endnu højere priser.
Ordningen er dog ikke udformet med blik for de danskere, der bor til leje. Det er heller ikke gældende i den bekendtgørelse, som netop har været i høring, og som skal gøre ordningen til virkelighed, lyder det bekymret i en pressemeddelelse fra brancheorganisationen EjendomDanmark.
– Hvis det har været hensigten at tilbyde hjælp til alle danske husstande og virksomheder, rammer ordningen skævt, da den ikke tager højde for, at mange lejere betaler deres varme via deres udlejer. Lige nu er den situation slet ikke omfattet af ordningen. Man skal passe på ikke at skabe et administrativt monstrum, som ingen har ressourcer til at styre. Skal ordningen finde anvendelse i lejeforhold, er det også afgørende, at udlejere sikres på lige fod med forsyningsvirksomhederne – og det mangler i øjeblikket, udtaler juridisk direktør i EjendomDanmark, Lena Hartmann, i meddelelsen.
Ifølge Lena Hartmann er der mere enkle løsninger, som muliggør en støtte til de lejere, der er hårdest ramt økonomisk – uden at fortsætte af dette spor, som vil kræve mange tilpasninger af lovgivningen og alene udskyder regningen.
– Boligstøtten vil være et nyttigt værktøj, og ellers kunne det være målrettet hjælp – ganske som Socialdemokratiet pt. lægger op til på det almene område. På den måde kan vi sikre hjælp til de danskere, der er hårdest ramt, også selvom de bor til leje, siger Lena Hartmann.
EjendomDanmark har i høringssvaret desuden påpeget, at der ikke alene var sat en ganske kort høringsfrist; den var også placeret over efterårsferien. Dermed fortsætter tendensen med, at ny lovgivning og nye regler hastes igennem, hvilket gør det sværere at sikre regler, der har taget højde for alle problemer.
