PHM Danmark har overtaget virksomhederne Aunbøl og Advice Ejendomsadministration som led i en styrket satsning på foreninger og private investorer.
Det oplyser ejendomskoncernen i en pressemeddelelse.
Opkøbene skal udbygge selskabets kompetencer inden for ejendomsadministration og bidrage til at levere mere sammenhængende løsninger til denne kundegruppe.
Ifølge administrerende direktør for PHM Group, Kasper Bygholm, er opkøbene et naturligt skridt i strategien om at vokse inden for administration af både foreninger og private investorer.
– Administration for både foreninger og private investorer er en vigtig del af vores DNA. Det er et område, hvor tætte kunderelationer og høj faglighed er afgørende, og som vi fortsat vil styrke gennem både organisk vækst og opkøb. Vi ser et stort potentiale i markedet, siger Kasper Bygholm.
De to virksomheder fortsætter med deres nuværende organisation og ledelse, men bliver samtidig en del af PHM Danmarks fælles platform.
Som led i integrationen får kunderne adgang til den digitale løsning PHM Digital, som samler økonomi, dokumenter og kommunikation og skal gøre administrationen mere overskuelig og effektiv.























