Regeringens plan om at sænke elafgiften fra den 1. januar 2026 og dermed gøre strøm billigere giver nye muligheder for grønne løsninger.
Hos Modstrøm betyder det, at virksomheden nu forventer at sælge langt flere varmepumper, oplyses det i en pressemeddelelse.
Når strøm bliver billigere, bliver varmepumper et oplagt alternativ til olie og gas. Det giver kunderne både en økonomisk gevinst og en langt grønnere løsning i hverdagen, siger Christopher Brix, marketingdirektør i Modstrøm.
En luft-til-vand varmepumpe kan helt erstatte et olie- eller gasfyr, mens en luft-til-luft varmepumpe både kan varme huset op og fungere som aircondition om sommeren. Begge løsninger mindsker ifølge Modstrøm CO2-udledningen og sikrer mere stabile varmeudgifter.
For at møde den stigende efterspørgsel skalerer Modstrøm nu sine aktiviteter og styrker organisationen, så flere danske hjem hurtigt kan få adgang til grøn varme.
– De lavere elpriser betyder, at Modstrøm forventer at se varmepumper leveret af virksomheden i langt flere danske hjem. Modstrøm har allerede installeret flere tusind varmepumpeanlæg rundt om i Danmark og opruster nu yderligere, siger Christopher Brix.
Virksomheden ser varmepumper som en hjørnesten i fremtidens energiforsyning, hvor elektrificeringen spiller en central rolle.























