EU-domstolen har nu præciseret, hvordan forbuddet mod forskelsbehandling skal forstås i forhold til den danske lovgivning om almene boliger.
Det skriver domstolen i en pressemeddelelse.
Sagen drejer sig om de såkaldte omdannelsesområder, hvor andelen af almene familieboliger skal reduceres frem mod 1. januar 2030.
Ifølge den danske lov defineres disse områder blandt andet ved, at mere end halvdelen af beboerne gennem en årrække har været indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande, og ved markante sociale udfordringer som arbejdsløshed, kriminalitet og lave indkomster. I den forbindelse er lejere i områder som Ringparken i Slagelse og Mjølnerparken i København blevet opsagt eller risikerer at blive det.
Flere beboere har klaget til de danske domstole og gjort gældende, at loven indebærer direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvilket er forbudt efter reglerne i Den Europæiske Union. De danske domstole har derfor bedt Domstolen om en afklaring.
Domstolen understreger, at etnisk oprindelse ikke kan fastlægges ud fra ét enkelt kriterium som nationalitet eller fødeland. Begrebet bygger på en samlet vurdering, der også kan omfatte sprog, kultur, traditioner og baggrund.
“Det tilkommer imidlertid den nationale ret at undersøge, om dette kriterium indfører forskelsbehandling på grund af den etniske oprindelse af flertallet af beboerne i disse områder og således har til følge, at beboerne i disse områder undergives en ringere behandling end beboere i tilsvarende boligområder, hvor andelen af indvandrere ikke overstiger 50%”, lyder det fra EU-domstolen.
Hvis der ikke er tale om direkte forskelsbehandling, skal de nationale domstole undersøge, om loven i praksis medfører indirekte forskelsbehandling. Det kan være tilfældet, hvis reglerne, selv om de fremstår neutrale, særligt stiller bestemte grupper dårligere. I så fald skal det vurderes, om loven forfølger et legitimt samfundsmæssigt mål på en rimelig og proportional måde, herunder om hensynet til social samhørighed og integration kan begrunde indgrebene, og om den grundlæggende ret til respekt for hjemmet er tilstrækkeligt beskyttet.
Domstolen træffer altså ikke selv afgørelse i de konkrete sager. Det er de danske domstole, der nu skal tage stilling til, om loven er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, men de skal gøre det med udgangspunkt i Domstolens fortolkning.
