FOA Storstrøm og Metal Storstrøm sælger kontorejendom på Brovejen 35 i Maribo. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved.
FOA Storstrøm og Metal Storstrøm sælger kontorejendom på Brovejen 35 i Maribo. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved.
AnnonceTilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling

De to fagforeninger FOA Storstrøm og Metal Storstrøm har solgt deres kontorejendom gennem mange år på Brovejen 35 i Maribo.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved, som har formidlet salget af ejendommen, der samlet rummer 1.288 kvadratmeter.

De to fagforeninger bliver dog boende som lejere i Forbundshuset, som ejendommen bliver kaldt.

– Di­gi­ta­li­se­rin­gen og cor­o­na­pan­de­mi­en har virkelig ændret måden vi arbejder på. Derfor har vi også ændret vores tilgang og har kun åbent i Maribo tre dage om ugen, og ellers rykker vores medarbejdere rundt mellem vores øvrige lokationer i Vordingborg, Næstved og Køge, udtaler Jørgen Madsen, formand Metal Storstrøm.

Både FOA Storstrøm og Metal Storstrøm skærer ned i antallet af kvadratmeter, mens en fysioterapeut lejer sig ind i den ene ende af ejendommen.

– Vi er rigtig glade for at have hjulpet FOA og Dansk Metal med salget af deres flotte ejendom på Brovejen 35 i Maribo. Det har været en spændende proces, og vi er glade for, at de kan blive i ejendommen som lejere. Det er en meget alsidig og funktionel ejendom, og vi glæder os til, at følge den fremtidige udvikling af ejendommen, siger Mikkel Heegaard, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved, der har formidlet salget af Forbundshuset i Maribo.

Prisen på handlen fremgår ikke, og navnet på køber oplyses heller ikke. Handlen er endnu ikke tinglyst.

Tilmeld nyhedsbrevet fra Dansk Byudvikling