FC Midtjylland drømmer om stadion med plads til 20.000 tilskuere

MCH Arena er allerede blevet udvidet, men endnu en udvidelse af FC Midtjyllands hjemmebane kan være på vej.

Endnu en udvidelse af MCH Arena på Kaj Zartows Vej 5 i Herning kan være på vej. Foto: Klimadatastyrelsen.
Endnu en udvidelse af MCH Arena på Kaj Zartows Vej 5 i Herning kan være på vej. Foto: Klimadatastyrelsen.

Med gennemsnitligt over 10.000 tilskuere per kamp i den forløbne sæson kan der ikke klemmes mange flere midtjyder ind på MCH Arena, når FC Midtjylland løber på banen i Superligaen.

Klubbens stadion i Herning er senest blevet udvidet til en kapacitet på 12.152 tilskuere, men endnu en udvidelse kan ifølge DR.dk være på vej.

De fleste kampe næsten er udsolgt, og der er venteliste på at få et sæsonkort, skriver DR.dk.

– Vi oplever hver eneste gang der er folk der ikke kan få billetter, og dem vil vi rigtig gerne kunne tilbyde en løsning, ligesom vi gerne vil tilbyde en endnu større opbakning, siger brand direktør i FCM, Preben Rokkjær, til DR.dk.

Han oplyser videre, at man drømmer om en kapacitet på 20.000 tilskuere, men der er endnu ikke konkrete planer.

Den seneste udvidelse af MCH Arena bestod af en ny bygning i to etager bag og ovenpå Faxe Kondi-tribunen. På den nederste etage er der etableret en VIP-lounge med plads til 432 gæster, mens 11 skyboxe med plads til i alt 288 gæster udgør den øverste etage.

I sommeren 2024 meldte DBU ud, at man var i i dialog med to store kommuner om stadionbyggeri med plads til 20.000 tilskuere.

AnnonceTilmeld Nyhedsbrev